Man kan godt glemme alt om at tiltrække kvinder til faget, hvis det er det her signal, man vil sende til kvinder, siger formand Pia Brade fra fagforeningen Samdata.

Kvindelige it-chefers løn langt bagefter i det offentlige


Publiceret d. 21. november 2007 kl. 15.59 | Antal kommentarer (4)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Se Danmarks højeste offentlige it-løn.

44.326 kroner.

Så meget står der på de kvindelige it-chefers lønseddel før skat hver måned i landets kommuner, ministerier og regioner.

Det er 5.545 kroner lavere, end hvad der i snit står på deres mandlige kollegaers lønseddel. De får 49.871 kroner.

Det viser en omfattende undersøgelse, Computerworld har udarbejdet af it-chefernes løn i samtlige ministerier, regioner og kommuner.

"Man kan godt glemme alt om at tiltrække kvinder til faget, hvis det er det her signal, man vil sende til kvinder," siger formand Pia Brade fra fagforeningen Samdata.

Pia Brade fortæller, at SamData vil rejse sagen i sit system, da man organiserer mange offentlige chefer.

"Tallene gør mig bestemt ikke til en gladere formand. Det er en væsentlig lønforskel, som ikke bare kan forklares med forskelle i jobbeskrivelser. Det er højst utilfredsstillende," siger hun.

Få kvinder
12 af de 122 it-chefer i landets kommuner, regioner og ministerier er kvinder.

"Der er alt for få kvinder," siger den nye kvindelige formand for SamData.

Det er dog en større andel end andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer hos de 100 mest succesrige it-virksomheder i 2006, viser en tidligere opgørelse fra Computerworld.

Den viste samtidig, at der ikke er én eneste bestyrelsesformand hos de såkaldte Top 100 firmaer.

Se Danmarks højeste offentlige it-løn.




Kommentarer - Debatoversigt


Elefanter og mus! Svaret er 845 kr/måned
4 indlæg

Kort og godt - den artikel er i bedstefald bare dårlig!

Hvordan kan man sammenligne en "IT-chef" for Samsø (4130 indbygger pr. 1. jan) med én for København (503699 indbyggere)?

Hvordan kan man sammenligne "personale-, borgerservice- og it-chef" fra Slagelse Kommune med IT-udvikleren i Samsø kommune?

Jeg tillod mig at kopiere tallene til et regneark.
Først tog jeg kun de 57 kommuner hvis titel er "IT-Chef", dem var der 57 af, og kun fem af disse var kvinder. Nu skal man være forsigtig med at lave statistik både på 12, men ikke mindre på 5 mennesker, men jeg fortsatte:

Nu var forskellen mellem kvindernes løn og mændenes løn reduceret til godt 2000 kr.

Jeg forsøgte at normalisere lønnen i forhold til befolkningstallet. Jeg hentede talene fra dst.dk, og med lidt leg med målsøgningen var denne formel løn=log(befolkning+a)*b, den som kom nærmest.

Så kiggede jeg på hvor meget den løn afveg fra den oplyste løn. Nu var vi nede på en lønforskel mellem mænd og kvinder på 845 kr/måned.

Jeg kan ikke med talene korrigere for alder eller erfaring, eller andre faktorer, som faktisk arbejdstid, antal folk under sig osv, men kan på baggrund af denne lille analyse konkludere, at det ikke kan udelukkes at kvinderne får mere end mændene, hvis man korrigerer for øvrige forhold!

Kurt Mielke skrev:
en god velundersøgt kommentar


Hej Kurt

Jeg må sige at det er en fornøjelse at se så velundersøgt en kommentar, om du har regnet rigtigt kan jeg selvfølgelig ikke vide uden selv at regne efter. men det er i hvert fald godt skrevet.

kære CW. jeg satser på at hvis det er sandt som Kurt skriver. så laver i en opfølgningsartikel der medgiver at det er talmanipulation

Mvh

Thomas


Kurt Mielke skrev:
Kort og godt - den artikel er i bedstefald bare dårlig!

Hvordan kan man sammenligne en "IT-chef" for Samsø (4130 indbygger pr. 1. jan) med én for København (503699 indbyggere)?



Jeg prøvede samme øvelse med løn som funktion af kommunens størrelse og så kan man altså ikke se nogen forskel mellem mænd og kvinder:
http://uffe.kousgaard.googlepages.com/ (...)

Den lille "alt andet lige" forudsætning holder som sædvanlig ikke i debatterne om ligeløn.


Kære Kurt Mielke

Mange tak for dit indlæg og dine udregninger.

Statistisk er det altid relevant at se på tredje variabel, der måtte have en indflydelse på resultatet.

Måske er lønforskellen ikke så stor mellem mænd og kvinder i kommunerne, men artiklens fokus er samtlige it-chefer i landets regioner, ministerier og kommuner (ikke kun 54 kommuner).

Det er relevant at se på befolkningstal som ét parameter, når man kigger på it-chefernes løn.

Men som du skriver har vi hverken kunne undersøge køn, erfaring eller alder, der kan trække den anden vej.

Desuden har alle it-chefer ikke de antal medarbejdere under sig, der svarer til kommunes befolkningstal - nogle it-chefer skal måske kun varetage kontakten til en privat partner der står for den daglige drift.

Faktisk er der også forskel på hvor mange kommunalt ansatte (it-brugere) der er selvom to kommuners befolkningstal er det samme.

Så ja, lønforskellen er måske lidt mindre når man modregner befolkningstal (hvilket som forklaret er problematisk, og dybest set blot viser at kvinder er chefer i kommuner med lave befolkningstal - altså i de 54 du har undersøgt), men andre parametre kan pege i den anden retning.

Artiklen beskriver en gennemsnit, hverken mere eller mindre.

Men tak for dine perspektiver og mulige usikkerheder ved at lave en sådan beregning.

med venlig hilsen
Kristian


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

Læs i denne Computerworld Guide, hvordan kravene til både virksomhederne og de it-jobsøgende er...

Som medlem af råd, nævn, udvalg eller virksomhedsbestyrelser modtager man ofte store mængder...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.