Vær ikke doven - skriv dine egne tekster

Klumme: Skriv dine egne, originale tekster, så du får det maksimale salg og de bedste placeringer på søgemaskinerne.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Der findes rigtig mange dovne e-købmænd ude i den store verden.

Hvis man er typen, der selv sætter sig ned og beskriver sine varer og gør en stor kunst ud af det, hvad der er en rigtig god ide, fordi det sælger uendeligt meget mere end almindelige dumme standardtekster, er der en stor risiko for, at andre e-købmænd, som sælger de samme varer, vil stjæle dine tekster og bruge dem i deres butik.

For det første stjæler de dit indhold, og det betyder at din butik lige pludselig ikke er unik længere, og det kan du ikke leve med.

Men hvad der er endnu værre, er, at når Google indekserer din butik, finder de ud af, at dine tekster ligger andre steder.

Hvem har skrevet dem først?

Google kan af gode grunde ikke vide, hvem der har skrevet dem først og finder Google den samme tekst rundt omkring på forskellige websites, så downranker den typisk alle dem, der har teksterne i deres butikker.

Det er også en af grundene til, at det er en rigtig dårlig ide at bruge de standardtekster der følger med de forskellige varer man køber hos sin grossist.

Skriv dine egne originale tekster, og sikr dig, at andre ikke benytter dem.

Kig her

Hvis du vil vide, om du bliver kopieret, så tag evt. et kig på det gratis værktøj der hedder www.copyscape.com Her kan man skrive sin www-adresse ind og se, om andre har de samme beskrivelser, som man har på sit eget site.

Det tager få sekunder og giver et rigtig godt overblik.

Hvis det viser sig, at nogen begynder at bruge dine tekster, er det et spørgsmål om at tage fat i din advokat som med det samme sender en regning til dem for brug af teksterne og samtidig sikrer, at de bliver pillet af øjeblikkeligt.

Det er ikke usædvanligt, at man kan hente 25.000 kroner for det misbrug, der er sket og det er da et plaster på såret, samtidig med, at det sender et tydeligt signal til tyven.

Du tror måske, at tyveri af tekster er sjældent, men der går ikke en uge uden at en eller anden e-købmand sidder og hulker på amino.dk og søger hjælp til, hvad hun skal gøre nu, hvor mange af hendes tekster står på konkurrentens side.

Så hold øje med dine tekster og sørg for, at dem, der stjæler, bliver straffet.

Martin Thorborg er direktør for Spamfighter og forfatter til bogen e-pusher.dk om effektiv e-handel.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S