Kapitalfonde kan få svært ved at sælge TDC

De fem kapitalfonde bag TDC kan få meget svært ved at sælge TDC, og det kan tage op til 10 år at få et salg på plads.

De fem kapitalfonde bag købet af TDC har besluttet sig for ikke at købe ATPs aktier i TDC. Selv hvis pensionskassen tilbød dem til den oprindelige bundpris, ville de fem fonde formentlig ikke være interesseret.

For teleanalytiker Torben Rune betyder beslutningen, at det vil tage længere tid at værdiforøge investeringen, før telekoncernen kan blive solgt.

”I branchen har man vidst, at TDC har været et af de mindst profitable europæiske teleselskaber. Det plejer normalt at betyde, at en ny ejer med rette indgreb og tilpas mange omrokeringer, fyringer i et selskab vil kunne bringe produktiviteten og resultatet op. Det har tilsyneladende ikke været tilfældet hos TDC,” siger Torben Rune.

Danmark mest konkurrerende

Ifølge teleanalytikeren har andre faktorer været gældende.

”En af de vigtigste faktorer er, at det danske telemarked er blandt de mest konkurrerende i hele Europa. Derfor kan man sige, at kapitalfondenes umiddelbare konklusioner på købet af TDC har slået fejl. Der har ikke været tale om et guldrandet papir, som man har set i andre europæiske lande,” siger han.

Konsekvensen er, at det vil tage væsentlig længere tid for kapitalfondene at få solgt virksomheden igen.

”Det kan for mig at se både tage seks og 10 år, før man har fået indrettet forretningen på en måde, så den dels er profitabel og er veldrevet, dels at man kan finde købere til de forskellige dele af forretningen," siger Torben Rune.

Ikke tilfredsstilende

Han finder det ikke tilfredsstillende bare at splitte butikken op i den tro, at man så kan få mange penge for hver enkel del.

”Det kan man givetvis ikke, og man kan givetvis heller ikke finde tilstrækkeligt antal købere til at kunne få en fornuftig pris. Det kan man slet ikke nu i lyset af, hvordan det er gået et år efter fonden overtog,” pointerer Torben Rune.

Han mener, det er for voldsomt at sige, at TDC er kastet ud i en voldsom krise på nuværende tidspunkt, men at krisen kradser lige under overfladen.

”Der er en række faktorer, som TDC er nødt til at forholde sig meget aktivt til. Det gælder blandt andet modernisering af deres netværk, hele omlægningen fra fastnet til mobil, og frem for alt bredbånd og konkurrence med elsektoren”, fremhæver Torben Rune.

En kamp, som TDC – under Henning Dyremoses ledelse – har grebet fundamentalt forkert an, ifølge teleanalytikeren.
”Her undervurderede man konkurrenternes investeringslyst og kundernes købelyst, og man har været alt for passiv med hensyn til investeringer i ny teknologi,” understreger han.

Lys fremtid

Teleanalytikeren mener, at der er ændringer på vej, og samtidig gør han opmærksom på, at den store telekoncern er nødt til at agere meget konsekvent og gennemført.

”Det er ikke mit indtryk, at man har kunnet få vendt supertankeren til at få tænkt noget nyt. Men det skal nok komme, og jeg tror også, at TDC vil kunne klare det. Det kræver bare en enorm indsats og frem for alt, er nødt til at investere et temmelig stort beløb i den teknologi, man skulle have investeret i i de forløbne år,” siger Torben Rune.

Han mener, at en del af flotheden i TDCs regnskaber fra det forgangne år har været forårsaget af, at koncernen simpelthen ikke har brugt penge i nødvendigt omfang på modernisering og udvikling.

”Generelt kan man sige, at fremtidsudsigterne for telekommunikationsvirksomheder er ganske lyse,” fortæller Torben Rune, der anser TDCs sigt efter en børsnotering som en meget fornuftig disposition.

”Det giver måske den stabilitet og tryghed, der skal til i selskabet, at man rent faktisk kan lave de her investeringer”, siger han.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job