Skoler raser over Arto-bagdør til skole-netværk

Arto.dk har åbnet en bagdør til skoler, der blokerer adgangen til det populære netsted for børn og unge. Skolelederforeningen kalder det uanstændigt.

Læs også interview med Arto-direktør, Morten Borg: Arto vil også fremover omgå censur og spærringer.

Det populære netmedie for børn og unge, Arto.dk går nu offensivt ind i kampen mod skoler, som blokerer elevernes adgang til netsiden.

Det sker ved bevidst at åbne en bagdør, som gør det muligt for eleverne at omgå de tekniske blokeringer af sitet, som en række skoler har valgt at gøre brug af.

Således kan elverne ved at benytte ingencensur.dk nu igen få fuld adgang til Arto.dk i skoletiden.

Firmaet oplyser på en internetside , at bagdøren skal opfattes som et oplæg til debat.

Arto.dk mener nemlig, at en række skolers beslutning om at blokere Arto bygger på et for løst grundlag og at blokeringen er konkurrenceforvridende, fordi skolerne samtidig tillader adgang til andre netmedier.

Uacceptabelt

Men den forklaring køber Claus Hjortdal, der er i formandskabet hos organisationen Skolelederne, ikke.

Han fortæller, at andre netsider også bliver spærret, hvis der opstår de samme problemer med mobning, intriger og forstyrrelser i undervisningen som med Arto.

"Det har vi bare endnu ikke set," siger Claus Hjortdal.

Claus Hjortdal er finder Artos bagdør til at omgå skolernes blokering uacceptabel.

"Jeg mener faktisk, at det er direkte uanstændigt. Arto respekterer ikke, at man på skolerne har en holdning til, at det her ikke fungerer," siger Claus Hjortdal.

Ifølge Claus Hjortdal begrunder Arto bagdøren med, at der også er andre steder, som bør lukkes.

Og den argumentationsform kan han kan acceptere. Han mener ikke, at skolernes blokering af Arto er udtryk for censur.

Mere blokering er ikke løsningen

"Det er en konsekvens af, at det der foregår på Arto ,ikke er foreneligt med det, der foregår på skolerne," siger Claus Hjortdal.

Ifølge Claus Hjortdal er Artos bagdør et udtryk for, at skolerne ikke kan nå at gøre ret meget ved den virtuelle virkelighed, som findes rundt om skolen.

Han mener ikke, at den rigtige løsning er at spærre elevernes adgang til ingencensur.dk. Det kunne hurtigt blive skruen uden ende, mener han.

"Det er jo ikke den rigtige måde at gøre det på," siger Claus Hjortdal.

Læs også interview med Arto-direktør, Morten Borg: Arto vil også fremover omgå censur og spærringer.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Banedanmark

    Contract Manager

    Københavnsområdet

    STELLA CARE ApS

    Backend-udvikler (AI-Native)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS