Hvordan skal skolerne forholde sig til et fænomen som Arto.dk?

Arto.dk – skolegården er flyttet på nettet

ComputerViews: Folkeskolerne blokerer for Arto.dk, der til gengæld åbner bagdør for eleverne og kalder skole-censuren for konkurrenceforvridende. Hvem har fat i den lange ende?

Kim Stensdal

Anbefal

Sponsoreret af:

Publiceret d. 20. november 2007 kl. 13.25 |

(14)

ANNONCE:

ComputerViews: Mobning, intriger og forstyrrelser i undervisningen. Det er blandt årsagerne til, at en del af de danske folkeskoler har valgt at spærre for elevernes adgang til ungdomsportalen Arto.dk.

Som Computerworld beskrev i går, går Arto.dk nu til modangreb ved at lade eleverne få adgang til Arto via en bagdør på ingencensur.dk

Tiltaget er ment som et debat-oplæg, forklarer Arto.dk, og debatten raser da også allerede nu på blandt andet Computerworld.

Rygende uenige
Hvis argumentet for at spærre for Arto.dk er mobning, intriger og forstyrrelser af undervisningen - så burde man vel også forbyde alle andre sociale sider, hvor den slags ting kan forekomme, lyder det fra Morten Borg, direktør for Arto.dk.

Nej, argumenterer Claus Hjortdal fra organisationerne Skolelederne: Arto.dk er et specielt tilfælde, der kræver en speciel handling.

Situationen viser, at selvom skolerne kan spærre for en internetside, er effekten begrænset. Hvad gør de, når der kommer en ny side i morgen og endnu en i overmorgen?

At skolerne har vidt forskellige holdninger til, hvorvidt der skal spærres for Arto.dk eller ej, understreger blot den komplekse situation.

Den digitale skolegård
Med Arto.dk er det blevet tydeligt, at skolegården for alvor er blevet digital. Hvor gårdvagten for ikke ret mange år siden kunne skride til handling, når drengene stjal pigernes Hula-Hop-ring, skal han eller hun i dag også have et godt øje for, hvad der foregår på nettet.

Lige som man hverken har forbudt skolegårde eller Hula-Hop-ringe, er det heller ikke muligt at forbyde internettet eller Arto.dk.

At regne med Arto.dk eller andre sociale netværks pædagogiske evner er næppe den bedste strategi. Der er trods alt tale om kommercielle forretninger, der lever af at optimere antallet af brugere og derfor har det mål for øje.

Men kan man ikke - som med mobning i skolegården - give ungerne en sveder, hvis de mobber på nettet? Kan man ikke - som i skolegården - lave klare retningslinier for, hvad eleverne må og ikke må?

Og bliver man ikke nødt til at erkende, at kampen mod netbaseret mobning er et Sisyfos-arbejde, nøjagtig som kampen mod mobning i skolegården altid har været?