Alle scorer tykt på SOA i forsikringsbranchen

Tema: Kunderne er modnet. Arkitektur er i dag i lige så interessant for dem, som funktionalitet og afviklingsplatforme, siger direktør Birgitte Hass fra Forsikringens DataCenter.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Hvad enten man i det ene forsikringsselskab henter simple forsikringprodukter ned fra hylden i web-butikken og putter dem i indkøbsvognen som var det bananer, eller om man i et helt andet selskab udforsker unit-linked produkter, investeringsrådgivning og valg af værdipapirer og fonde, er det en ting, der binder det hele sammen: En service orienteret it-arkitektur – SOA.

”Vi oplever virkelig, at tendens lige nu går i retning af web-services. Forskellige forsikringsselskaber tilgår markedet på forskellige måder, men de skal bruge den samme funktionalitet bagved. Man kan sige, at det os, der er motoren under hjelmen, de bestemmer så selv karosseriet,” siger direktør Birgitte Hass fra FDC – Forsikringen DataCenter, der leverer it til 20 forsikrings- og pensionsselskaber i Norden.

Reelt SOA siden 2000

FDC har reelt arbejdet med det som, de opfatter som SOA – en strengt komponent opdelt applikation og lagdeling i sine applikationer – før det fik betegnelsen SOA.

”Vi har arbejdet på den måde siden 2000 og det er vokset i markedet. Vi har så haft det held, at nogen har sat den helt rigtige label på ved at kalde det SOA-arkitektur,” siger Birgitte Hass.

Ifølge Birgitte Hass har investeringerne i SOA virkelig taget fart de seneste år.

Efterspørgslen er så stor, at det lige nu groft sagt blot er et spørgsmål om FDCs evne til at levere, og årsagen er blandt andet, at forsikringsselskaberne lige nu står midt i en standardiseringsproces på it-siden.

Mange selskaber er således blevet klar over, at det er for dyrt at have en egen it-afdeling og vil gerne kunne anvende de sammen standardsystemer. Det giver en win-win situation for både FDC og kunderne.

”SOA-arkitekturen er ikke bare noget vi har glæde af internt i FDC, hvor vi har næsten 200 folk med hænderne i den samme kode, men vi har også et grænsesnit ud mod vores kunder, hvor vi virkelig mærker nytteværdien af at have en fælles arkitektur, en fælles arkitekturopfattelse og selvfølgelig også en forretningsarkitektur, der understøtter kunderne behov,” siger Birgitte Hass.

Mere fleksibilitet over for kunderne

Fordele ved SOA er blandet andet, at det er præcis den samme source i FDC de forskellige kunder trækker på.

Det betyder, at FDC blot behøver laver udviklingen en gang til alle deres kunder og så har FDC tre releases om året, som bliver gjort tilgængelig for alle kunder samtidig.

”Vi har en meget stort fleksibilitet i forhold til at efterkommer kundernes behov. Når vi har kassen med de simple funktioner kan vi bygge lag ovenpå for at få en mere kompleks funktionalitet. Men er en meget mere simpel udviklingsøvelse i forhold til gamle dage, hvor man satte sig ned og ændrede i grundkoden,” siger Birgitte Hass, der også oplever et skred i markedet.

Kunderne er simpelthen blevet SOA-modne, mener FDC-direktøren.

Før i tiden efterspurgte potentielt nye kunder funktionalitet.

De ville vide, hvad systemet kunne, hvorimod spørgsmål om arkitektur var noget FDC måtte bringe på banen af egen drift og det meste interessant for kunderne var, hvilken platform der kunne afvikles på.

”I dag er det vendt rundt. Nu kommer kunderne på første møde og spørger til arkitekturen, til vores SOA-modenhed og vores ITEL-implementering. Kunderne begynder, for mig at se, at stille nogle meget fornuftige spørgsmål for at sikre sig, at de vælger den rigtige parter fremover”, siger hun.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos