Sådan dæmmer du op for hackernes højtids-angreb

Hacker-miljøet gør sig klar til den såkaldte Black Friday, der traditionelt er en travl dag for hackere. Her får du gode råd til, hvad du kan gøre for at undgå at blive generet.

Computerworld News Service: Hackere gør sig klar til den såkaldte Black Friday, der er dagen efter den amerikanske thanksgiving torsdag i denne uge.

Mandagen efter kaldes Cyber Monday, og begge dage anses for travle dage for internetforbrydere. Forbrugerne bør være opmærksomme på e-mail-tilbud, der reklamerer med meget billige tilbud

Dine penge og personlige informationer kan nemlig være i farezonen.

"Ferietiden er generelt en højtid for hackere, og Black Friday er typisk starttidspunktet," siger Paul Henry fra Secure Computing.

"I år er min største bekymring på forbrugernes vegne al den web-bårne malware, der er derude," siger han.

Et kendt trick er, at forbryderne vælger sæsonens hotteste legetøj og tilbyder det til en pris, der er langt under normalprisen.

Ofrene afgiver så deres kreditkortinformationer til web-sites, der ser tilforladelige ud. Det kan også ske, at brugerne uanet kommer til at downloade en såkaldt keylogger, der videresender de informationer brugeren taster ind.

"Vær opmærksom på spammails, der reklameree for web-sites. Du kan meget vel være på vej hen til et inficeret site," siger Paul Henry.

Han anbefaler desuden, at man undgår at klikke på links.

I en HTML-e-mail er det yderst let for hackere at skjule den virkelige URL, der bliver klikket på, fortæller han.

"Der står måske 'e-bay.com', men du klikker rent faktisk på noget helt andet," siger Paul Henry.

Travlt år

Online-svindlere har haft travlt i år.

Tabene, der relaterer sig til snyd, vil nå 18 milliarder kroner i USA i 2007, hvilket er en stigning på 20 procent i forhold til sidste år, skriver CyberSource i en rapport.

Stigningen hænger sammen med den generelle stigning i e-handlen. Procentdelen af svindel i forhold til omsætningen er konstant. Tiden fremtil jul, og indsendelsen af selvangivelsen, er den farligste tid for online-shoppere, siger Jamz Yaneza fra Trend Micro.

Online-shopperne skal også være påpasselige, når de søger efter gaver på Google eller andre søgemaskiner. Bedragerne har fundet ud af, hvordan de skal komme øverst blandt søgeresultaterne.

"Vi har set tilfælde, hvor det første resultat i søgningen fremkom, fordi de havde knækket Google-algoritmen," siger Jamz Yaneza.

Troværdige og velkendte web-sites kan også være farlige, hvis hackerne placerer koder på siden, der dirigerer kunderne over på deres site.

Det skete med Dolphin Stadiums web-site forud for Super Bowl i Miami.

Black Friday og Cyber Monday vil være et større problem for kunderne, end det vil være for virksomhederne, siger Paul Henry.

De store virksomheder har bedre sikkerhedsforanstaltninger, men det betyder ikke, at it-afdelingerne kan slappe af.

Cyber Monday er en stor dag for online-handel, fordi forbrugerne vender tilbage til arbejde, og sidder foran computeren hele dagen.

Virksomhederne bør også være opmærksomme på medarbejdere, der benytter bærbare med WiFi-opkobling, De er i fare for at blive ramt af keylogger eller andre former for hackerangreb, siger Jamz Yaneza.

Han opfordrer forbrugerne/brugerne til at installere de seneste sikkerhedopdateringer.

Oversat af Bo Madsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S