3.522 kommentarer til Microsoft Open XML

De nationale standardiserings-organer har i alt indleveret 3.522 kommentarer til Microsofts Office Open XML, som den internationale standard-gruppe Ecma nu skal have tygget sig igennem.

3.522.

Så mange indlæg og kommentarer har den internationale standardorganisation Ecma modtaget fra de forskellige landes standard-grupper om Microsofts Office Open XML.

Kommentarerne er kommet, efter de respektive landes standard-organisationer i sommer deltog i en række omstridte afstemninger om standardiseringen af Office Open XML.

Debatten blev dengang kørt af sporet, da det viste sig, at Microsoft havde opfordret sine partnere til at melde sig ind i standard-organisationerne for at tale Microsofts sag.

Det fik blandt andet Sverige til helt at annullere sin afstemning.

Ecma svarer

Antallet af kommentarer bliver fastslået af Microsoft-chefen Brian i et blogindlæg.

Her fremgår det også, at Ecma – der holder til huse i Geneve i Schweiz – kom med de første svar til de mange kommentarer for en uges tid siden.

Brian Jones er den eneste Microsoft-medarbejder i Ecmas 24-mand store tekniske komite, der består af repræsentanter for en stribe af de største teknologi-producenter.

Ifølge ISO’s regler må kun medlemmer af de nationale standard-organisationer læse de forskellige kommentarer på en særlig Ecma-portal.

Brian Jones mener, at der bør være fri adgang til at se kommentarerne.

Han skriver, at mange af de godt 3.500 kommentarer ligner hinanden, i det de består af indsigelser eller ændrings-forslag til det standard-forslag, som Ecma tidligere er kommet med.

Herhjemme stemte Dansk Standard efter en ophedet debat netj til Office Open XML, men holdt dog døren åben for en anbefaling af formatet, hvis Microsoft ville adressere en række punkter.

Indsigelserne mod OOXML indkluderer blandt andet beskyldninger om, at Microsoft-formatet har for svært ved at samarbejde med open source-rivalen Open Document Format (ODF), når det gælder Office-applikationer.

Desuden har der tidligere været beskyldninger om patent-krænkelser, klager over den korte tid, som Ecma har givet til at gennemgå sagskomplekset samt en stribe tekniske kommentarer.

Ecma har indtil midt i januar til at komme med svar på de mange kommentarer. Dernæst skal sagen debatteres på et møde, som ISO afholder i slutningen af februar. Så kommer der endnu en afstemnings-runde.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS