Velkommen til det nye cw.dk - version 2.1


Publiceret d. 22. november 2007 kl. 20.00 | Antal kommentarer (13)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Kære læser

Computerworld lancerer nu en ny version af vores online-kanal, computerworld.dk

Som bruger møder du nu en ny forside, som byder på et stærkere visuelt udtryk, flere billeder og skarp prioritering af nyheder og debat.

Desuden er halvdelen af forsiden dedikeret til vores levende univers af debatter og blogs, hvor vi fremhæver de skarpeste og klogeste kommentarer, så det bliver
nemmere at finde frem til de diskussioner, der virkelig rykker.

Forsidens design og funktioner er udviklet af et hold af designere, programmører og kommunikationseksperter, som blandt andet har lagt stor vægt på brugervenlighed, enkel navigation samt et på én gang levende og seriøst udtryk, der afspejler Computerworlds redaktionelle ambitioner.

Prioriteret forside vender tilbage
Med den nye forside genindfører vi den redaktionelt prioriterede forside, hvor Computerworlds redaktører udvælger de vigtigste historier for læserne.

Det journalistisk prioriterede nyhedsbillede har været et stort ønske blandt mange onlinebrugere.

De, der har været glade for at få nyhederne præsenteret i kronologisk rækkefølge, kan stadig vælge dette.

Vi viser på venstre side af forsiden redaktionelt prioriterede nyheder og debatindlæg, og på højre side det kronologiske nyhedsoverblik, samt brugernes favoritter.

Det bliver desuden muligt selv at vælge, hvordan man vil have nyhederne sorteret ­ med et klik kan man få nyhederne sorteret kronologisk, journalistisk eller emnemæssigt, f.eks. kun alle teknologinyheder.

Nye tilbud
Vi har samtidig udviklet en række nye onlinetilbud, så du nu kan:

- Søge oplysninger om Danmarks it-virksomheder på vores Top 100-site og Computerworlds Brancheguide.

- Læse vores dybdegravende reportager om A.P. Møllers historiske it-kiks på vores temasite om A.P. Møller-Mærsk.

- Hente ekspertanalyser om SOA, BI og meget andet på vores whitepaper-site.

Vi er også på vej med en lang række redaktionelle nyskabelser, hvor vi bruger online-kanalens multimediemuligheder til at skabe bedre og nye brugeroplevelser.

Et eksempel er Executive Live, hvor videoindslag med it-ledere bliver kombineret med fokuserede ekspertblogs og brugerdebat om de nøglespørgsmål, som strategi-interviewene rejser:

Vi har det som ambition at skabe samme brede vifte af redaktionelle tilbud på vores online-kanal, som læserne kender fra avisen og vores magasiner.

Den brede og den smalle
Populært sagt er online som medie nu Computerworlds svar på DR1 ­ den populære og brede kanal til de mange ­ mens offline-kanalerne, altså avis og magasiner, er DR2 ­ den analyserende og fordybende kanal til de færre.

Lanceringen af det nye computerworld.dk er langtfra historiens ende, hvilket vi signalerer ved at kalde vores nye hjemmeside for version 2.1.

I et mediemarked under opbrud har vi på Computerworld defineret os som et evigt beta-medie, hvor vi konstant analyserer, evaluerer og nytænker det, vi udviklede i går.

Af samme grund vil vores læsere og brugere løbende blive mødt med og inviteret til at bidrage til nye redaktionelle tiltag.

Mange brugere har allerede taget imod invitationen om at teste og kommentere beta-versionen af vores nye hjemmeside.

Vi håber vores nye og forbedrede online-kanal ­ og vores andre kanaler ­ får medlemmerne af Computerworlds univers de bedst tænkelige medieredskaber til at være orienteret om det nye og væsentlige i it-verdenen.

Hvis du har tanker og ideer om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, så kontakt os endelig.

Med venlig hilsen

Mikael Lindholm, chefredaktør
Computerworld




Kommentarer - Debatoversigt


kort kommentar til forsiden
2 indlæg

Tillykke med forsiden!
2 indlæg

Log ind virker stadig ikke...
7 indlæg

En anden rar ting...
2 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Især jobsøgning via sociale netværk kræver en vis takt og tone. Læs her en række gode råd til at fremstå professionelt, når du netværker.
24. maj 2012 kl. 16.05 | læs »

Smartphone-producenterne kan slet ikke blive enige om, hvordan fremtidens SIM-kort skal se ud. Udfaldet kan få stor betydning for både teleselskaber og mobil-brugere.
24. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

De indsatte kan glemme alt om mobiler i landets fængsler, hvor der hersker strenge regler på området.
24. maj 2012 kl. 12.22 | læs »





 
White papers
Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Service-oriented architecture (SOA) has moved beyond hype to widespread acceptance as an IT...

I dag bruger mange it-virksomheder tid på it-projektlevering. Selvom succesraten for projekter...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.