Andreas Korsgaard skrev:
det er ikke en ekstraskat, men som du nævner en afgift. Denne afgift er der IKKE for at kompentsere for ulovlig kopiering, men for at kompentsere for lovlig kopiering.
At du kan tage "sikkerhedskopi" af et bånd/cd/whatever er en rettighed, som kunstneren har afgivet MOD at der på blankmedierne er en afgift, som fordeles mellem kunstnerne.
Der er forskel. Blankmedieafgiften er ikke for at kompentsere for ulovligheder. En sådan afgift ville netop legalisere det.
(vil lige gøre klart at jeg stadig finder blankmedieafgiften urimelig, især når den placeres på digitale medier som harddiske, memorysticks og kamerakort (!) fordi de potentielt kan lagre andres værker)
Hej Andreas
Jeg forstår fuldkommen din argumentation, og det var da også helt bevidst, at jeg skrev "ekstraskat/afgift for at kompensere danske og udenlandske kunstnere for påstået tab pga. privat- og piratkopiering."
Jeg ved altså godt, at det officielt er for, at folk skal have lov til at sikkerhedskopiere deres CD'er, men i en lang periode især i starten af dette årtusinde inkorporerede musikindustrien alligevel al mulig "kopisikring" (fnis ) på CD'er. Derfor tør jeg, med noget der ligner statsgaranti, hævde, at det uofficielt er for at kompensere for netop piratkopiering.
Vi betaler jo netop også blankafgift/skat på DVD, Blu-Ray og HD-DVD medier, til trods for at det er ulovligt at omgå "kopibeskyttelsen" på disse.
Jeg har i øvrigt altid syntes, at "kopibeskyttelse" er et sært ord at bruge, når det bare er et stykke software (som en 6-årig kunne lære sig selv at benytte), der skal til for at omgå denne - til trods for de milliarder af dollars, der er postet i udviklingen af "kopibeskyttelsen."
Tænk, hvad alle de penge kunne være brugt til for at optimere brugervenligheden for deres kunder i stedet for...
Jeg er sikker på, at de fleste folk gerne (ligesom mig selv) vil betale for et ordentligt produkt, og hvis stort set alle var blevet tilbudt brugervenlighed på fysiske medier, og adgang til køb af al musik (og altså ikke regionalt bestemt) på nettet allerede i perioden fra 1999-2002, så ville man ikke have tabt en hel generation af unge på gulvet, som formentlig aldrig vil komme til at betale for hverken musik eller film.
I stedet valgte musikindustrien at gøre det svært for de mindre computerkyndige at købe musik på nettet. Først ved slet ikke at tilbyde det, selv efter Napster blev lukket, og senere ved at forsikre det i hoved og r.. mod, at folk kunne give musikken videre til andre.
Bagdelen var bare, at kunderne blev frustrerede over, at de ikke kunne bruge deres musik på alle deres forskellige afspillere og apparater, og når deres computer, så gik ned, eller de fik ny computer, var det en uhyre tidskrævende proces at hente licensnøgler til alle deres musikfiler igen. Desuden kunne man jo kun gøre dette 3 gange, før licensnøglerne så løb ud.
Man kunne også kun brænde musikfilerne over på CD (hvad mange jo typisk gjorde i starten af dette årtusinde) x antal gange, så brugerne vred deres hænder i fortvivlelse over ikke at kunne lave en fest-CD til moster Odas 70-års fødselsdagsfest.
Så selv folk, der gerne vil betale for deres musik, er nødt til at benytte sig af de store russiske eller ukrainske hjemmesider, som godt nok er 100 % lovlige i deres hjemlande og betaler deres afgifter (dog formentlig ikke med glæde), men hvor musikindustrien siden 2000 har nægtet at modtage disse penge for ikke at legalisere siderne.
Så forsøgte musikindustrien tilmed at lukke verdens mest brugervenlige musik download tjeneste AllOfMP3 ved at lobbye den amerikanske regering til at lægge pres på Rusland ved WTO- forhandlingerne sidste efterår og i foråret samt ved at true og formentlig også bestikke Visa og Mastercard til at nægte folk at bruge deres EGNE penge i en altså 100 % lovlig butik, som sælger et produkt, der ligeledes er 100 % lovligt at besidde i stort set hele verden.
Det eneste, de fik ud af det, var, at AllOfMP3 genopstod som MP3Sparks, og at snesevis af nye russiske/ukrainske musik download tjenester skød op som paddehatte.
Musikindustrien burde igen have udnyttet, at folk rent faktisk gerne vil betale, hvis de kan slippe for DRM samt tilmed bliver tilbudt valgfrit filformat og bit rate. De skulle have tilbudt at købe forretningen OG forretningsmodellen, og så kunne de fire store musikselskaber have grinet hele vejen til banken.
Så det er jo en helt håbløs situation, de har bragt sig selv i. De sagsøger deres potentielle kunder i stor stil for at benytte sig af P2P, BitTorrent eller nyhedsgrupper, mens antallet af brugere af disse nærmest stiger eksponentielt i stedet for at falde, hver gang nyheden om nye stævninger når medierne.
Jeg hørte i går, at EMI nu vil droppe deres bidrag på nærmest utrolige 132,3 millioner dollars ÅRLIGT til RIAA og IFPI, fordi det alligevel ikke nytter noget.
Med hensyn til DVD har man nøjagtigt det samme problem. Vælger man at købe Løvernes konge på DVD til sit 2-årige barn, er man med sikkerhed nødt til at gøre dette mindst 15 gange, med mindre man sikkerhedskopierer skidtet, eftersom børn altid er lidt hårde ved plastikskiven, selv om de prøver at gøre deres bedste for at passe på den.
Problemet er altså bare, at det må man heller ikke - også selv om man betaler sin blankafgift/skat.
Desuden skal man ufrivilligt sidde og se 6 x 50 sekunders surt opstød mod piratkopiering på henholdsvis dansk, svensk, norsk, polsk, urdu og serbokroatisk, før alle trailerne (som man heller ikke kan spole hen over) kommer.
Der er da ikke noget at sige til, at selv folk, som på lovlig vis erhverver sig en DVD, stripper den for alt andet end filmen, så de slipper for den frustration i det mindste.
De sure opstød sammenligner i øvrigt piratkopiering med det at stjæle biler, hvilket naturligvis er noget vrøvl, eftersom en bil er et fysisk objekt, som kun én ad gangen kan være i besiddelse af, mens en CD eller en DVD bare er en lang række 1-taller og nuller, som man kan kopiere i det uendelige.
For lige at opsummere, så mener jeg altså, at man bør betale for de produkter, man erhverver sig, men at man på den anden side som kunde heller ikke skal være til grin pga. en utidssvarende copyrightlovgivning.