10 procent hurtigere. Sådan lyder en af de første bedømmelser af SP3 til Windows XP.

Opdateret XP-version giver Vista baghjul


Publiceret d. 27. november 2007 kl. 10.42 | Antal kommentarer (17)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Læs mere

Computerworld kan oplyse, at det efter publiceringen af denne artikel har vist sig, at kilden "Craig Barth" er en opdigtet person. Se uddybende forklaring hos amerikanske Infoworld.

Det amerikanske firma Devil Mountain Software, der tester software, har haft den kommende service pack 3 (SP3) til Windows XP med i testcentret, og resultatet er godt.

Det viser nemlig en hastighedsforøgelse på 10 procent i forhold til XP med SP2 samt en markant bedre ydelse, end Windows Vista med SP1 kan præstere på samme konfiguration.

Ydelses-boost var en overraskelse
Windows XP SP3 kommer først til næste år, men beta-udgaven er netop blevet udsendt til 15.000 testere, der skal vurdere opdateringen, og Devil Mountain er yderst begejstrede for det, der tegner sig.

"Det var en behagelig overraskelse at opdage, at Windows XP SP3 giver en målbar ydelsesfremgang til det ellers aldrende program," skriver Craig Barth, der er direktør i Devil Mountain på sin blog.

Firmaet har benyttet sin OfficeBench suite til måle ydelsen på en maskine udstyret med Office 2007.

Den testede notebook var forsynet med en 2.0 GHz Intel Core 2 Duo-processer og én gigabyte ram.

Denne konfiguration viste en hastighedsforøgelse på ti procent med SP 3 i forhold til Windows XP med SP 2, der blev frigivet i 2004.

God bonus
"Vi havde forventet, at SP3 mest havde budt på rettelser, så den uventede ydelsesfremgang var en rigtig god bonus," skriver Craig Barth.

"Faktisk ser SP3 på nuværende tidspunkt ud til at blive en must-have-opdatering for XP-brugerne."

Devil Mountains hastighedsmålinger for kontorprogrammer viser også, at en Windows XP-maskine med SP3 faktisk er betydelig hurtigere end Vista med SP1 på samme maskinkonfiguration.

"Det tegner ikke godt for Vista, der nu er mere end to gange sløvere end den meget ældre kollega med den nyeste opdatering," skriver Craig Barth.

Vista-salget går frem
Microsoft har kæmpet med at overbevise brugerne om at migrere fra det seks år gamle XP-system til Vista, men uden den helt store succes.

I 2007 har firmaet således set sig nødsaget til at forlænge support-perioden med fem år til XP Home Edition samt at forlænget retail-salget af XP frem til juni 2008.

Vista-salget er af Microsoft blevet opgjort til 88 millioner solgte licenser på verdensplan samt 42 millioner solgte pc'er med Vista-licenser.

Antallet af solgte licenser blev i juli opgjort til 60 millioner, så der er sket en fremgang på 47 procent hen over efteråret.

Microsoft frigiver ikke tal for enkelte lande, men andelen af Vista-brugere i Danmark forventes at ligge på omkring 10 procent.

Vista blev frigivet til pc-forhandlerne 30. november 2006 efter fem års udviklingsarbejde.

Det har ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra Microsoft i Danmark til undersøgelsen.

Computerworld kan oplyse, at det efter publiceringen af denne artikel har vist sig, at kilden "Craig Barth" er en opdigtet person. Se uddybende forklaring hos amerikanske Infoworld.




Kommentarer - Debatoversigt


Gode toner fra den "døde" XP
14 indlæg

Statistik er godt, men...
1 indlæg

"kraftigt ydelses-boost" på 10%
2 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Med Windows 8 bliver det slut med den uendelige løkke af genstart, som har plaget tidligere versioner af styresystemet.
24. maj 2012 kl. 15.30 | (4) | læs »

Apple er angiveligt i fuld gang med at teste forskellige modeller til iPhone 5.
24. maj 2012 kl. 14.59 | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Windows 7 udgør både en mulighed og en udfordring for din virksomhed og dens it-afdeling....

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

This IDC White Paper aims to provide insight for IT managers and directors outlining the business...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.