De Radikale vil have oprettet it-domstol

De Radikale ønsker, at Danmark får en it-ret. "Vi mangler nogle dommere, der kan håndtere de it-specikke problemstillinger," lyder det fra Morten Helveg Petersen.

Artikel top billede

Morten Helveg Petersen ser gerne, at sagkyndige dommer dømmer i it-sager.

Når fildelere, phishere, spammere og webmastere gør brug af dybe links til andre folks produkter, skal der sidde it-kyndige og vurdere sagerne frem for mere eller mindre tilfældige dommere.

Det mener De Radikales it-ordfører Morten Helveg Petersen, som i højere grad savner personer med it-kendskab i dommerstolene.

"Internet-kriminalitet kan jo sidestilles med kriminalitet i den fysiske verden, og der tror jeg virkelig, at vi mangler nogle dommere, der kan håndtere de it-specifikke problemstillinger," lyder det fra Morten Helveg Petersen.

Han påpeger, at det kan være en nødvendighed at oprette en særlig it-ret, ligesom der i dag specifikt behandles erhvervssager i Sø- og Handelsretten.

"Det ville selvfølgelig være bedst, hvis man bare kunne opgradere det nuværende retssystem til at kunne behandle it-sager, men det er jo langtfra sikkert. Og der vil utvivlsomt komme flere og flere it-specifikke sager i fremtiden, der kræver en særlig ekspertise," siger han.

Morten Helveg Petersen er derfor meget åben for forslag, der kan bidrage til et mere sikkert it-retssystem.

Bedre til henvisninger

De Radikales udmelding kommer 11 måneder efter domstolsreformen trådte i kraft 1. januar 2007 efter flere års forhandlinger.

Direktør i Domstolsstyrelsen Adam Wolf forklarer, at domstolsreformen blandt andet har åbnet for, at byretterne indkalder blandt andet it-sagkyndige dommere i sager, hvor der kræves en specialviden.

"Men i Domstolsstyrelsen har vi da helt sikkert en opgave i at oplyse bedre om de muligheder, der ligger i at indkalde sagkyndigt dommere i byretterne og de særlige kompetencer, som der findes på nogle områder i Sø- og Handelsretten," siger Adam Wolf.

Interessant forslag

It-advokat Kasper Heine fra advokatfirmaet Bender von haller Dragsted synes, at forslaget fra De Radikale lyder 'interessant'.

Og forslaget falder godt i tråd med udviklingen på andre områder, hvor der findes sagkyndige, administrative nævn eller domstole, som er egnet til at behandle konflikter på specifikke fagområder.

"En særlig it-domstol vil også gøre det muligt at forankre praksis ét sted. Ikke mindst på det it-retlige område, hvor en stor del af tvisterne afgøres ved voldgift, er der et synligt behov for denne forankring," siger Kasper Heine.

Han pointerer dog, at behovet for en it-domstol bør konkretiseres, hvis der skal oprettes en særskilt it-ret. Konkretiseringen skal dels ske for at afgrænse, hvornår en sag hører under en særlig it-domstol, og dels fordi det jo allerede er muligt at indkalde it-sagkyndig bistand til sagerne.

"Men det er da klart, at sagsgangen ville blive forbedret markant, hvis der var teknisk sagkyndige dommere, der kontinuerligt og løbende beskæftigede sig med it-sager," siger Kasper Heine.

"Dette skal også ses i lyset at, at der med domstolsreformen ikke længere er den samme adgang til at henvise til Sø- og Handelsretten, som ellers er den mest nærliggende domstol til at behandle it-retlige tvister."


Sø- og Handelsret sukker efter sager
Og det er præsident for Sø- og Handelsretten, Jens Feiiberg, enig i og forklarer, at it-sager traditionelt er blevet dårligt behandlet.

"It-sagerne ligger jo rundt omkring ved landets 24 forskellige domstole, og der er jo ikke it-specialister tilknyttet hver enkelt domstol. Retssikkerheden har det forhåbentligt godt, men det er jo hurtigere og nemmere at behandle sager, hvis man har et vist kendskab til indholdet på forhånd," siger Jens Feiiberg.

Han fortæller til Computerworld, at det ville være naturligt, hvis Sø- og Handelsretten havde alle civile it-sager, men ved vedtagelsen af domstolsreformen blev det ønske ikke opfyldt.

Den naturlige placering af civile it-sager i Sø- og Handelsretten skyldes, at retten blandt andet har ekspertise omkring sager inden for design, varemærker, ophavsret og intellektuelle rettigheder.

"Og hvis man samlede alle it-sagerne her, ville vi jo hurtigt få en specialiseret viden på området, hvilket vil få en forstærkende effekt, fordi vi i forvejen er i stand til at tiltrække eksperter ude fra," siger Jens Feiiberg.

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Mibau Stema Danmark A/S

ERP Analyst at Mibau Stema Group

Sydjylland

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

AL Sydbank

Product Owner til IT Service Management

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job