Dansk Folkeparti i tvivl: Hvem er partiets it-ordfører?

Dansk Folkepartis kan ikke overkomme at vælge ny it-ordfører for tiden. "Vi har simpelthen haft for travlt," lyder det fra partiet. Ny kandidat - Mikkel Dencker - er i spil.

Artikel top billede

33-årige Mikkel Dencker er i spil som it-ordfører for Dansk Folkeparti. Det er også flere andre kandidater.

I forgårs udsendte Danske Folkeparti en pressemeddelelse, der indeholdt en lang liste over ordførerskaberne i partiet.

Men der stod intet om hvem, der bliver partiets it - og teleordfører.

Partiets pressetjeneste oplyste til Computerworld.dk, at det var "smuttet", men at man hurtigt ville finde ud af det.

"Det vil dog blive en af de to politikere i videnskabsudvalget, altså Morten Messerschmidt eller Jesper Langballe," sagde Karsten Holt, der også er redaktionschef for "Dansk Folkeblad".

Ikke tid

I dag oplyste samme pressetjeneste så over for Computerworld, at den 33-årige Mikkel Dencker - der også er byrådsmedlem i Hvidovre - bliver ny it-ordfører for Dansk Folkeparti.

Men da Computerworld ringer ham op, fortæller han at, det skam ikke passer.

"Du må ringe til partiets it-ordfører, Jørn Dohrmann," siger Mikkel Dencker.

For at få fakta på plads kontakter Computerworld.dk atter engang partiets pressetjeneste.

Nu lyder det fra Karsten Holt, at det altså ikke er faldet helt på plads.

"Vi har simpelthen haft for travlt til at udpege en it-ordfører," siger Karsten Holt.

Men er Mikkel Dencker i spil som it-ordfører?

"Ja, det er han," siger Karsten Holt.

Taber måske til Messerschmidt

Men der lader til at være andre i spil også.

Morten Messerschmidt har nemlig lagt billet ind på posten, ifølge version2.dk.

Dansk Folkeparti kan ikke oplyse, hvornår der kommer endegyldigt navn på it-ordføreren.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS