I 2008 vil hackerne for alvor gå i kødet på Vista


Publiceret d. 29. november 2007 kl. 10.28


Annonce:
 
ANNONCE:
 
I 2008 kommer Windows Vista for alvor til at skulle dokumentere, at det er et sikkert operativsystem.

Næste år kommer der nemlig markant flere angreb på denne platform, spår sikkerhedsvirksomheden McAfee i en rapport, der beskriver firmaets sikkerhedsforud-sigelser for 2008, og som er døbt 'McAfee Avert Labs Top 10 Threat Predictions for 2008'.

Indtil nu har Vistas udbredelse været for lav til, at malware-producenterne har brugt deres energi på at udvikle skadelig kode til Vista.

Men nu er styresystemet på vej til at indfinde sig på 10 procent af verdens maskiner, og det er ifølge McAfee et afgørende vendepunkt.

"Det meste eksisterende malware har ignoreret Vista," siger Craig Schmugar, der er sikkerhedsanalytiker i McAfees Avert Lab, der har udarbejdet rapporten.

"Men det er ikke fordi, systemet er mere sikkert. Vista har bare ikke været et attraktivt mål i det første leveår."

Microsoft sover trygt
I Microsofts seneste opgørelse 'Microsoft Security Intelligence Report' for perioden januar til juni 2007, viser tallene, at 60 procent færre Vista-baserede computere bliver inficeret, sammenlignet med XP-maskiner.

Et tal, som McAfee forklarer med, at Vista endnu ikke har været et attraktivt mål for de it-kriminelle.

"De personer, der skriver malware eller på anden måde angriber brugerne, er drevet af penge, og når markedsandelen for Vista kommer op, vil de også angribe styresystemet," siger han.

I rapporten anslår McAfee, at Vista vil blive ramt af et sted mellem 40 og 45 sårbarheder i 2008, hvilket er mere end dobbelt så meget som i programmets første ni levemåneder.

Microsoft mener dog ikke, at McAfees tese holder vand.

"Men al respekt for McAfee tror jeg, at vores Security Development Lifecycle snarre end markedsandele afgører, at Vista er et sikkert operativsystem," siger Kamilla Jørning Roost, divisionschef for Windows, Microsoft.

"Der er langt færre fejl og sikkerhedsproblemer i Vista, og jeg er ikke utryg for fremtiden på dette område," siger hun.

I Danmark ligger vi angiveligt allerede på en Vista-dækning på omkring 10 procent, men i henhold til analysevirksomheden Net Applications er dækningstallet for USA på lige godt otte procent.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Den nye Microsoft Kinect SDK har forbedret teknologi til ansigtsgenkendelse og kan nu aflæse brugerens ansigtsudtryk.
25. maj 2012 kl. 08.30 | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
This IDC White Paper aims to provide insight for IT managers and directors outlining the business...

Mindre virksomheder uden stærk it-sikkerhed er attraktive mål for internettets trusler. Få her...

Det er essentielt for sikkerheden i dit netværk, at systemerne holdes opdateret med...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.