Telekæden vil ud af iPhone-batalje med Apple


Publiceret d. 6. december 2007 kl. 15.44 | Antal kommentarer (7)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Den danske telefon-forhandler Telekæden, der holder til huse i Randers, vil ud af sin batalje med Apple, der brød ud, da Telekæden uden Apples tilladelse i november satte iPhonen til salg på det danske marked.

"Vi kan ikke have sådan en sag hængende over hovedet, så vi arbejder med en meget lille tidshorisont på at finde en løsning," siger Klaus Engelbreth, salgsansvarlig i Telekæden, til Computerworld.

Advokater forhandler
Telekædens iPhone-tilbud på 5.899 kroner har vakt Apples vrede, fordi det amerikanske selskab alene vil have, at den stærkt hypede telefon sælges af autoriserede partnere.

Apple-advokat Johan Løje betegnede tidligere på ugen da også Telekædens parallel-import som "notorisk ulovligt," ligesom Apple har forlangt samtlige Telekæden-iPhones trukket tilbage fra markedet.

"Vores advokater forhandler nu med Apples advokater, og vi afventer at få at vide, hvad der kommer ud af det," siger Klaus Engelbreth.

Han understreger, at Telekæden er villig til helt at trække iPhonen væk fra markedet, hvis det viser sig, at det i strid med loven, at selskabet sælger telefonen.

"Vi vil selvfølgelig ikke sælge telefonen, hvis Apple kan dokumentere, at det er ulovligt, at vi gør det," siger han.

Det er imidlertid langt fra sikkert. I hvert er der for tiden gang i flere sager i Europa, der sigter mod at få afklaret forhandlingsretten af Apple-telefonen.

Fransk lovgivning forbyder således salg af låste telefoner, mens en tysk domstol netop ophævet et fogedforbud, der forbød T-Mobile at låse telefonen i to år.

"Apple er jo også forpligtet til at følge europæisk lovgivning, og man er måske på vej ud på et skråplan, hvis man forsøger at afholde en kyndig forhandler i at forhandle et produkt," siger Klaus Engelbreth, der understreger, at Telekæden afventer advokaternes udmelding, der skulle komme i begyndelsen af næste uge.

Skal trækkes tilbage
Et af kravene fra Apple er, at Telekæden trækker iPhonen tilbage fra selskabets netbutik.

Det til trods har Telekæden stadig iPhonen til salg på selskabets hjemmeside.

Klaus Engelbreth vil ikke fortælle, hvor mange eksemplarer Telekæden har fået solgt i Danmark.

"Men vi taler om et absolut nicheprodukt. Det betyder, at vi ikke har solgt forfærdeligt mange," siger han, der undrer sig over Apples fremgangsmåde i sagen.

"Man plejer jo at banke på, inden man braser ind. Apple kunne måske godt have gjort det her lidt mere elegant," mener han.




Kommentarer - Debatoversigt


Ulovlig import?
1 indlæg

Dobbeltmoralsk
3 indlæg

...
1 indlæg

support
2 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Den nye Microsoft Kinect SDK har forbedret teknologi til ansigtsgenkendelse og kan nu aflæse brugerens ansigtsudtryk.
25. maj 2012 kl. 08.30 | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mangler din virksomhed bedre support af mobile enheder? Det ved du ved at svare på følgende tre...

Få ren mobiltelefoni og giv stadig kunderne den velkendte service af en PC betjent...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.