Hvor ilde er man egentlig stedt ved ildebrand?

Klumme: Jeg har haft brand i mit hus, og selv om det ikke er mit serverrum, har branden vakt mange tanker, der giver påmindelser om it-sikkerhed. Læs dem her.

Artikel top billede

Så skete der dét, der bare ikke må ske: Brand i mit hus.

Konen og to af ungerne måtte reddes ud af soveværelsesvinduet af stærke brandfolk med stige, lille Viktor fik set en masse babu-biler, vi skal have nye sko, vi bor nu over et værtshus, og vi får gjort hovedrent i huset inden jul.

Lutter fordele synes jeg, men familiens øvrige medlemmer er uenige.

Statistisk set er det meget usandsynligt, at der opstår brand i mit hus igen.

Så nu installerer vi rebstiger, køber skumslukkere samt afholder en brandøvelse, hvor ungerne kravler ud af deres vinduer og samles hos naboen.

Ganske vist ikke serverrum

Vi må gøre noget for at vise, at vi er blevet klogere af skaden, samt for at berolige ungerne.

Men selvom vi havde gjort disse tiltag tidligere ville det ikke have forhindret dét, der skete forleden, ej heller mindsket skaderne (detaljer kan ses her.)

Vel er mit hus ikke mit serverrum, men de tanker, man gør sig, minder lidt om dem, man gør sig i forbindelse med sikkerhed og tilgængelighed inden for EDB (nu prøver jeg at skrive EDB, så Computerworlds redaktør ikke skriver det med småt).

Som med andre ting i livet kan man vælge at komplekse eller afkomplekse nye og kommende systemer.

Hvis der er formelle krav ovenfra (for eksempel, men ikke begrænset til, revisorer og advokater, der søger nye indtjeningsmuligheder), eller hvis man har brug for at dække sin bagdel, kan det naturligvis være nødvendigt at anskaffe sig alle mulige dimser og procedurer, der komplicerer systemet ganske voldsomt.

Det er godt for mig og bruttona­tionalproduktet, men ikke for slutbrugerne.

Fordelen ved ”afkompleksing” er, at stabiliteten bliver meget højere. Kompleksitet er tilgængelighedens værste fjende.

Man kan faktisk afkomplekse

Hvis jeg kan overtale kunden til at slække på kravene om nul data-tab, maaaange ni-taller, og sub-nano-sekund-svartider, så kan arkitekturen ofte afkomplekses, så den bliver stabil gennem simpelhed.

Selvfølgelig skal vi anskaffe rebstiger, røgalarmer og skumslukkere. Det er billigt, nemt og hurtigt, det generer os ikke i det daglige virke i huset og ungerne føler sig tryggere.

Den hedengangne Kelloggs-fabrik i Svendborg havde sit EDB-udstyr stående i en 40-fods container på hjul, som via et manuelt kabeltræk kunne trækkes væk fra lagerbygningen og ud midt på P-pladsen.

Simpelt, smart, billigt. Men der kunne naturligvis stadig opstå situationer, virksomheden ikke havde taget højde for.

Som da et stort softwarefirma for mange år siden gik helt i sort i sit hovedkvarter.

Det havde strømforsyning fra to uafhængige selskaber.

Gravkoen slog til ved det hul i væggen, hvor kablerne fra begge el-selskaber gik ind i bygningen.

Vi opfører ikke et hus en kilometer væk og holder det opvarmet og -dateret, og ungerne får ikke asbestnattøj i julegave.

De kan få nye sko, kan de.

ABENA

IT Administrator

Sydjylland

Eldorado A/S

IT-supporter

Sydjylland

Metroselskabet I/S

Senior IT Help Desk Specialist

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job