Da Neil Papworth i december 1992 sendte den første SMS fra sin computer til en mobiltelefon, var der ikke mange, der troede det ville få særlig betydning for mobilbranchen, eller noget som helst andet, for den sags skyld.
Merry Christmas, lød det festlige budskab, men det skulle måske snarere have været Happy Birthday, for den SMS var fødselshjælper for et fænomen, der ikke alene har ændret den måde, vi kommunikerer på, men også den måde, vi bruger medier på.
SMS var en del af GSM-specifikationerne helt tilbage fra 1985, men det var aldrig meningen, at det skulle bruges til lykønskninger.
”SMS var nærmest en fejl. Det var en måde at give enkelte brugere beskeder på fra netværket,” siger John Strand, teleanalytiker og indehaver af Strand Consult.
Først med Papworths første SMS, og især Nokias lancering af telefoner der kunne sende SMS, i 1993 blev netværksbeskederne til personkommunikation.
Den første SMS skrevet på en mobiltelefon menes at være skrevet af Riku Pihkonen hos Nokia i 1993.
En svær start
De første år gik udviklingen langsomt for SMS-beskeder.
IT- og Telestyrelsen begyndte først at føre statistik over antal sendte SMS’er i år 2000. Hver telefon sendte i gennemsnit mindre end 100 SMS’er i første halvdel af 2000.
Siden er antallet af SMS’er steget støt, og i første halvår 2007 blev der sendt mere end 1.000 beskeder per telefon.
I mellemtiden er penetrationen vokset fra cirka halvtreds procent til mere end 110 procent. Der er altså i dag flere mobilabonnementer, end der er indbyggere i Danmark
Ved opgørelsen af IT- og Telestyrelsens seneste tal var der sendt næsten 40 milliarder SMS’er i Danmark siden år 2000.
”Omkring 10 procent af teleselskabernes indtægter kommer direkte fra SMS. Det var stigende længe, men folk er begyndt at købe flatrate-løsninger, så selv om der vil blive sendt flere SMS’er, vil indtjeningen fra trafikken ikke stige mere,” siger John Strand.
Et kulturelt godstog
Som det ofte sker, var de unge de første, der for alvor tog SMS’en til sig, men også de ældre er kommet med.
”Tv har været med til at uddanne brugerne, specielt de ældre, i hvordan man sender SMS’er, så de kan være med til at bestemme, hvem der vinder i Vild med dans,” lyder det fra John Strand.
Udviklingen er dog i ligeså høj grad gået den anden vej, og SMS’en har i højere grad end nogen anden teknologi været med til at gøre tv interaktivt.
”I tv-branchen har man i mange år snakket om interaktivt tv, hvilket krævede en digital set-top-boks. Man må bare konstatere, at sådan ser verden ikke ud mere. De digitale bokse er aldrig rigtig slået igennem. Det er mobiltelefonerne, der skaber en interaktivitet,” siger John Strand.
I det hele taget er folk vilde med at sende SMS’er for at modtage en service, deltage i en konkurrence, eller stemme på et dansende kendis-par.
Det har skabt grobund for et helt nyt forretningsområde for indholdstakserede SMS’er. Det samlede danske marked ligger mellem 200 millioner og 300 millioner kroner.
Det er sådan vi kommunikerer
SMS’ens betydning for de populære medier er ikke den eneste kulturmæssige indflydelse fra de små beskeder.
Folks omgangstone er generelt blevet ændret.
”Den måde at kommunikere på - alene i formen - har indflydelse på vores omgangstone. Den påvirker også vores personlige forventninger om, hvordan omverdenen handler i forhold til os,” siger Tem Frank Andersen, der forsker i SMS-kultur ved Aalborg Universitet.
”Det har haft den betydning for kulturen, at folk ofte bare regner med, at tingene falder på plads. Man får ting fra hånden, som man siger, og så snart man har trykket på send, så er ansvaret givet videre,” siger han.
Ikke opfundet endnu
Selvom der er flere udfordrende teknologier, ser det ikke ud til, at SMS’en lider nogen nød. Antallet er sendte SMS’er er stadigt stigende, og markedet for SMS-tjenester ser også ud til at vokse.
”Der skal nok komme noget, der bliver ligeså stort som SMS, men jeg tror ikke det er opfundet endnu,” siger John Strand.
Han understreger dog, at der vil komme flere andre kommunikationsmuligheder, der vil supplere, og i visse tilfælde erstatte, SMS’en.
”Der vil være instant messaging, der vil være video messaging. Vi vil i stigende grad opleve e-mail på telefonerne vinde frem,” siger John Strand.
At SMS’en er blevet voksen, kan der ikke herske megen tvivl om, og det er ikke længere noget, der kun interesserer børn, unge og teknologiinteresserede.
Ikke desto mindre er det stadig den gruppe, der er skyld i en stor del af succesen.
”Der er mange forældre, og endda bedsteforældre, der har fundet ud af, at det nok er den nemmeste måde at kommunikere med deres børn og børnebørn. Og så er de begyndt at bruge det til andre ting også,” siger John Strand.
Tem Frank Andersen lægger også vægt på, at unge med mobiltelefonen, og især via SMS, har fået en helt ny mulighed for at skabe deres egen tilværelse.
”Tendensen til, at unge gerne vil have deres eget rum, hvor der ikke er nogen der snager, er jo ikke ny. Med mobiltelefonen har de fået en arena, hvor deres kommunikation ikke skal igennem et forældrefilter. Der er et rum, hvor der er nogle udtryksmuligheder, som man ikke havde før. Eller kun under meget vanskelige vilkår,” siger Tem Frank Andersen.
