Der er et fornuftigt fokus på trinvis udvikling i stedet for store 'big bang' projekter, siger formand Bent Hansen fra Danske Regioner.

Danmarks nye epj-strategi: Vi tager den med ro


Publiceret d. 13. december 2007 kl. 12.31


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Læs mere

Der bliver intet 'big bang' med indførsel af ét elektronisk patientjournalsystem til hele Danmark.

Det er meddelelsen fra Sundhedsministeren og Danske Regioner efter offentliggørelsen af en ny it-strategi for sundhedsvæsenenet i dag.

"Strategien er ambitiøs i sin målsætning om at digitalisere sundhedsvæsenet, og det signal er jeg glad for, at vi er enige om at sende. Samtidig er der et fornuftigt fokus på trinvis udvikling i stedet for store 'big bang' projekter.

Der er også lagt op til, at vi kan afprøve nye ideer i mindre skala og få værdifulde erfaringer der gør, at vi kan satse på de bedste systemer og være på forkant med den teknologiske udvikling," siger formand Bent Hansen fra Danske Regioner.

Strategien løber frem til 2012 og omfatter hele sundhedsvæsenet - både offentlige og private sygehuse, praktiserende læger, speciallæger og hjemmepleje.

Ambitionen er, at læger og andre behandlere får adgang til de nødvendige helbredsoplysninger, uanset hvor i sundhedsvæsenet borgeren søger behandling eller råd om forebyggelse.

Et andet mål er at give borgerne de bedste muligheder for at søge informationer om deres egen sundhed.

Tilfreds minister
"Jeg er meget tilfreds med, at hele sundhedsvæsenet er omfattet af den nye strategi, som skal understøtte et sammenhængende patientforløb.

Det vil sikre de bedst mulige betingelser for at give patienten en effektiv behandling og vil samtidig mindske risikoen for fejl," siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen om strategien.

Den nye strategi lægger op til en trinvis videreudvikling af it i sundhedsvæsenet.

Den vil basere sig på overskuelige projekter, og lokale og regionale erfaringer får en afgørende rolle for udviklingen.

Strategien lægger vægt på et stærkere samarbejde mellem alle aktører i sundhedsvæsenet.

Et ofte debatteret emne omkring sundheds-it har været den manglende koordinering mellem de forskellige sygehuses it-systemer.

Ifølge den nye strategi er løsningen på det altså ikke store 'big bang' projekter.

Handling på vej
Ingen fundamentale ændringer er ikke det samme som ingen ændringer, hvis man spørger formanden for bestyrelsen i den centrale organisation Digital Sundhed.

"Jeg synes, at det nye er den centrale organisation, og det er det nye er koordinationen, som vi får med den nye strategi," siger Ib Valsborg, formand for Digital Sundheds bestyrelse, som mener, at den nye organisation er nået i mål

"Strategien gælder fra 2008, så vi nåede det jo til tiden," konstaterer Ib Valsborg, der er udpeget til posten fra Finansministeriet.

Han mener, at noget af arbejdet kunne være gået hurtigere, men både omrokeringer i Sundhedsstyrelsens ledelse og folketingsvalget har forsinket arbejdet en smule.

Konkrete bud
Mens den nye strategi altså forholder sig meget overordnet til hele sundhedsvæsnet, lægger den nye strategi for sundheds-it op til tre konkrete handlingsplaner.

"Dem arbejdes der med i øjeblikket. Der er tre afsæt: et om værktøjer, et om bedre service og et om fælles infrastruktur," forklarer Ib Valsborg.

Indsatsen fokuseres altså på medarbejdernes redskaber, service til borgerne og fælles infrastruktur. Handlingsplanerne kommer til at rumme konkrete projekter. Og nogle af dem er allerede gået i gang sideløbende med strategiarbejdet.

"Der er allerede nogle projekter i gang. Blandt andet med det fælles medicinkort," fortæller Ib Valsborg.

De enkelte handlingsplaner bliver meldt ud løbende.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Stockholm løber fra København, når det gælder vækst i it-branchen. Læs her, hvorfor svenskerne gør det bedre end danskerne.
9. februar 2012 kl. 11.43 | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »

Yahoo fortsætter restruktureringen og fyrer bestyrelsesformanden samt tre bestyrelsesmedlemmer.
9. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

Snart vil danskerne for første gang nogensinde få et samlet overblik over alle statslige it-skandaler og -succeser.
9. februar 2012 kl. 09.01 | læs »





 
White papers
The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Læs i denne Computerworld Guide fra september 2010, hvordan du undgår, at din virksomhed drukner...

Få i denne Computerworld Guide fra februar 2011 indsigt i kommunernes erfaringer og fremskridt...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.