Rekord i antal nystartede butikker på nettet

At store etablerede detailforretninger som Bilka satser på nethandel er med til at drive væksten i nye netbutikker frem, mener FDIH's direktør Morten Kamper. Der oprettes i snit 10 nye - om dagen.

Artikel top billede

Selv om der endnu er nogle dage tilbage af året, kan det allerede nu slås fast, at 2007 bliver året, hvor antallet at nystartede butikker på nettet sætter rekord.

Således er der i årets første 11 måneder oprettet intet mindre end 3.427 e-butikker eller lige godt 10 nye nethandlende hver eneste dag.

Tallene fremgår af en opgørelse fra PBS, og dækker over hvor mange flere netbutikker, der har indgået en aftale om at bruge Dankort som betalingsmiddel.

Mindst 11.000 danske e-butikker

Målt på den måde er der nu lidt over 11.000 e-butikker i Danmark, hvilket er en fordobling på bare to år.

Antallet af danske e-butikker reelt er endnu større – for eksempel har nogle netbutikker ikke Dankort-aftale og nogle få har måske aftale om med andre betalingssystemer som Visa, Eurocard, Mastercard eller mikrobetalingsfirmaer – men der findes ikke en opgørelse, der fanger det hele.

Hos brancheforeningen for de internethandlende, FDIH, mener direktør Morten Kamper, at den eksplosive udvikling i netbutikker har to årsager.

"Jeg vil skyde på, at væksten kommer fra to nogenlunde lige store grupper. Dels er der iværksætterne, som går i gang med deres første netbutik, og så er der de etablerede detailbutikker, som synes, at de nu må de også have en netbutik," siger Morten Kamper.

Store satsninger

Bilka er et eksempel på en af de store etablerede detailkæder, der har satset stort på nethandelen i 2007, blandt andet med en stor online boghandel.

Andre har foretaget meget store satsninger på nettet. For eksempel har det århusianske energiselskab NRGi været med til at lancere onlinebutikken Wupti.com, der blandt andet handler med elektronik og hårde hvidevarer.

Senere kom Happii.com med endnu en stor elektroniksatsning og på telefronten har iværksætteren Frank Rasmussen (tidligere blandt andet Telmore) lanceret teleselskabet Bibob som en stor online satsning.

"Det har været en øjenåbner for mange, at dem, der tidligere har manglet på nettet, som for eksempel Bilka, nu er gået ind i nethandlen. Det ændrer opfattelsen af nettet og trækker endnu flere af de etablerede spillere i detailhandlen til,” siger Morten Kamper.

Han forudser, at den kraftige vækst i nye netbutikker vil føre en skærpet konkurrence på nettet og at nethandlen generelt vokser. Ifølge et nye skandinavisk e-handelsindeks køber danske forbrugere for cirka 22 milliarder kroner om årer på nettet.

Med mere end 11.000 butikker til at dele den omsætning er det oplagt, at der er rigtig mange små nystartede e-butikker i Danmark.

Billigt at åbne på nettet

En netbutik er således en nem og billig mulighed for at afprøve iværksætter-drømmen uden at sætte hele familieformuen over styr.

En fuldt funktionsdygtig webbutik koster således ikke mere 2-300 kroner om måneden at drive – eksempelvis reklamerer Jubii med, at man kan blive købmand på nettet på bare fem minutter og til en pris af 299 kroner om måneden.

Er man nystartet netbutik uden det store markedsføringsbudget, er det mulighed for at gøre opmærksom på sig selv ved at deltage i kampen om e-handelsprisen 2008, der uddeles i marts 2008.

Der blev åbnet for tilmeldingerne til e-handelsprisen i sidste uge. I alt uddeles, der priser i otte forskellige kategorier.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura