Millioner af it-kroner samler støv i hjemmeplejen

Millioner af kroner til omsorgs-it har fået lov at samle støv i de kommunale pengekasser. Kommunerne giver TDC og Dangaard Telecom skylden.

Artikel top billede

Problemer med mobiltelefoner og PDAer i hjemmeplejen i de danske kommuner presser nu en række kommuner til at udskyde investeringer.

Otte kommuner har allerede søgt Velfærdsministeriet om dispensation, så puljemidler, som skulle være brugt inden nytår, kan overføres til næste års budgetter.

Puljen på 317,7 millioner kroner, skulle bruges til at skabe bedre og mere fleksibel hjemmehjælp. En opgave, som altså endnu ikke er fuldført.

Årsagerne varierer fra problemer med mobildækning, fejl i mobilapplikationerne og fejl i de mobile enheder.

Kommunerne er især utilfredse med de leverandører, som ifølge Claus Nielsen har haft meget svært ved at leve op til forventningerne.

Mobile løsninger til 80.000

Claus Nielsen er konsulent i kommunernes forening KL, som har været med til at få gennemført dispensationsordningen her to uger før årsskiftet.

"80.000 medarbejdere skal udstyres med mobile løsninger. Vi troede, at der er en vis professionalisme i de systemer. Så er det trist, at vi ikke kan bruge pengene," siger Claus Nielsen

Han mener, at det vigtigste lige nu er at få løst problemern - især fordi mange af de medarbejdere, som tidligere har arbejdet med velfungerende systemer, nu er skuffede.

"Flere har været vant til at arbejde med mobile løsninger – på den korte bane skal vi have det til at virke. Vi kan ikke stole på at det virker nu, så det er for tidligt at begynde at uddanne personalet," siger Claus Nielsen

TDC og Dangaard får skylden

To af de firmaer, som KL mener ikke har håndteret opgaven tilfredsstillende er TDC og Dangaard Telecom, som KL skriver har haft problemer med at finde stabile enheder.

Leverandørerne af de elektroniske omsorgs-journal-systemer får dog også kritik. De kritiseres for at have leveret for ustabile systemer.

"Man skal huske, at ældreplejen er et kritisk område, hvor det er nødvendigt at systemer og enheder virker hele tiden," siger Claus Nielsen fra KL.

Rambøll Care, der er den største leverandør af systemerne herhjemme, får også kritik og det samme gælder en anden leverandør, CSC.

Læs TDC og Dangaard Telecoms respons senere på cw.dk

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job