Nedgangstider venter - risikabelt at skære ned på it


Publiceret d. 3. januar 2008 kl. 07.00


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Det vil være en risikabel handling, hvis danske virksomheders udsigt til en lavere vækst i 2008 betyder besparelser på it-budgetterne.

Sådan lyder budskabet fra eksperter, som Computerworld har talt med.

Den aktuelle anledning til udmeldingerne er en ny konjunkturanalyse fra Greens Analyseinstitut foretaget for dagbladet Børsen. Her melder danske topledere om en decideret nedgang i væksten i 2008.

20 procent af toplederne forventer således en nedgang i omsætningen på hjemmemarkedet i 2008 i forhold til 2007. Sidste år var det kun seks procent.

Uklogt at spare på it
Men hvor informationsteknologien tidligere var en post i budgettet, hvor der i nedgangstider kunne hentes nyttige besparelser - som det eksempelvis var tilfældet ved den økonomiske krise tilbage i slutningen af 1980'erne - er billedet i dag et diametralt andet.

It er i de fleste danske virksomheder, små såvel som store, blevet et strategisk aktiv, og derfor vil det it-budgettet under alle omstændigheder ikke være det rette sted for virksomhederne at forsøge at genvinde de tabte kroner, mener managing partner hos Gartner i Danmark, Henrik Zangenberg.

"Det dummeste virksomhederne kan gøre er at rebe sejlene og sige, at nu skal vi koncentrere os om kunderne og skære dermed bruge salamimetoden og også skære ned på it-budgettet," siger Henrik Zangenberg.

Skabe varige konkurrencefordele
Manager Steen Christensen fra Rambøll Management er enig.

"For nogle brancher - det gælder stort set hele vejen rundt - er der så mange beviser på, at it kan skabe varige konkurrencefordele," siger Steen Christensen.

Imidlertid bør it-cheferne ikke tolke eksperternes budskab som et alibi for at læne sig tilbage i kontorstolen og fortsætte arbejdet som om intet var hændt.

Tværtimod er topchefernes udmelding en rigtig god grund til ekstra årvågenhed hos it-lederen. Mange steder vil udsigten til en lavere vækst nemlig betyde en justering af virksomhedens strategi, vurderer Henrik Zangenberg:

Vigtigt med klart billede
"Det er meget vigtigt, at it-lederen har et klart billede af retningen, så vedkommende kan komme med it-svaret - hvis for eksempel virksomheden skifter fra et vækstscenarium til et 'hold-på-kunderne-scenarium', eller hvis virksomhederne går fra ekspansivt opkøb af virksomheder til at satse på nye markeder," siger han og fortsætter:

"På mange områder kan it være den hejsestang, der kan hjælpe med strategiskiftet, og derfor er det dumt direkte at skære på it-budgettet. Det vil komme til at koste," siger Henrik Zangenberg.

Ifølge Gartners egne analyser, der allerede tager højde for den globale negative økonomiske tendens, er der dog heller ikke meget, der tyder på, at virksomhederne vil skære dramatisk i it-budgetterne.

Pressede tider kalder også på it
Det skyldes i høj grad it's betydning.

"Helt generelt kan man sige, at it indtager en stadig mere strategisk rolle i det at drive virksomhed, og selv i pressede tider vil der være behov for it," siger Henrik Zangenberg.

Han peger blandt andet på en række nødvendige it-indsatsområder, som ikke ændrer sig på grund af en lavere vækst.

For eksempel vil fortsat være mangel på arbejdskraft, og den mere kritiske arbejdsstyrke kræver, at arbejdsgiverne er teknologisk i front.

Vækst i business intelligence
Ligeledes kan it i form at automatisering af manuelle processer i sig selv være redskabet til besparelser, ligesom en mere detaljeret viden om kunderne og markedet mange steder er helt essentielt i nedgangstider.

"Derfor ser vi i vores krystalkugle, at mange virksomheder vil investere rigtigt meget i business intelligence i 2008," siger Henrik Zangenberg.

Selv om eksperterne er enige i, at it har en strategisk betydning og derfor kan være et uklogt sted at spare, mener Steen Christensen dog alligevel, at det i visse virksomheder være en nødvendig og fornuftig konsekvens.

Nogle steder godt at spare på it
Ikke alle virksomheder er nemlig lige dygtige til at anvende it strategisk.

"En tredjedel af virksomhederne befinder sig fortsat på et så lavt modenhedsniveau it-mæssigt, at investeringer i it aldrig vil kunne opnå den samme effekt som investering i andre områder," siger han.

Derfor er det vigtigt, at der bliver udarbejdet nøje beskrivelser af udgifter og gevinster for investeringerne - uanset om det komme fra it-afdelingen, produktionen eller salgsafdelingen, så de kan vurderes på linje med hinanden, mener han.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »

Chefen for Hewlett-Packards netværksdivision kører såkaldte software defined networks i stilling som nøglen til hurtig cloud-udrulning.
25. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
E-magasinet Smart Enterprise giver indsigt og perspektiv til it-chefen. Her bliver du eksponeret...

I dette white paper kan du læse om, hvordan it-afdelingens og it-chefens rolle er nødt til at...

I dette white paper kan du læse om, hvordan standard-baseret føderation af CMDB (CMDBf) reducerer...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.