"Ansøgerne har stadig et arbejde foran sig," lyder det fra Christian Scherfig, formand for Radio- og tv-nævnet. Foto: Søren Svendsen for Dansk Designcenter.

Nyt digitalt sendenet mangler seriøse ansøgninger


Publiceret d. 3. januar 2008 kl. 14.32 | Antal kommentarer (4)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Blot en måned før sidste frist for ansøgninger til tjansen som håndterings-selskab - såkaldt gatekeeper - af Danmarks kommende digitale tv-net, har Radio- og tv-nævnet endnu ikke modtaget ansøgninger fra de tunge ansøgere.

"De tunge seriøse ansøgere, som vi forventer, der kommer, har endnu ikke lagt deres ansøgninger ind," siger Christian Scherfig, formand for Radio- og tv-nævnet.

Ansøgningsfristen er 4. februar 2008.

Det giver de interesserede virksomheder endnu en måned til at indlevere ansøgningen til den skønhedskonkurrence, der skal afgøre, hvem der skal kontrollere den danske digitale tv-infrastruktur og sendeflade.

Der er dog ingen panik på endnu, for ansøgningerne skal nok komme, mener formand Christian Scherfig.

Han forventer at modtage maksimalt 10 både danske og internationale bud på opgaven.

"Ansøgerne har stadig et arbejde foran sig med at udarbejde forretningsplaner, kommercielle overvejelser og føre dialog med eventuelle indholdsleverandører," forklarer Christian Scherfig.

Uafhængige ansøgere foretrækkes
Radio- og tv-nævnet vil ikke røbe, hvor mange ansøgninger, det allerede har modtaget.

"Det oplyser vi samlet til den tid," siger Christian Scherfig.

Danmarks digitale tv skal i 12 år frem i tiden bestyres af en såkaldt gatekeeper, der udpeges af Radio- og tv-nævnet ved en skønhedskonkurrence i løbet af marts i år.

Nævnet vil i samarbejde med Konkurrencerådet og IT- og Telestyrelsen vurdere, hvem der ser ud til bedst at kunne håndtere kravene i udbuddet.

Ansøgere, der ikke i forvejen har indholdsmæssige interesser i den danske sendeflade, har en naturlig fordel.

TV 2 er været nævnt som en mulig ansøger som gatekeeper.

"TV 2 er ikke udelukket på forhånd, men en ansøger skal kunne dokumentere, at den ikke har en tilknytning til det danske tv-marked. Har man det, skal man leve op til en række foranstaltninger, der skal sørge for, at konkurrencen ikke forvrides på indholdssiden," siger Christian Scherfig.

Jo større tilknytning til det danske tv-marked en ansøger har, jo større forholdsregler vil det være nødvendigt at træffe for at sikre mod konkurrenceforvridning.

97 procents dækning - måske
Tidsplanen er stram, for det analoge sendenet lukker ifølge internationale forpligtelser endegyldigt i oktober 2009.

Gatekeeperen forpligter sig til at oprette en infrastruktur, der dækker 97 procent af landet.

Det er fra politisk side bestemt, at det vil være for dyrt at forlange en 100 procents dækning.

De randområder i Danmark, der ikke bliver dækket, vil blive tilbudt kabel-tv eller satellitmodtagelse i stedet for.

Det er i øvrigt ikke sikkert, at den reelle dækning lander på de krævede 97 procent.

For i Radio- og tv-nævnets udbudsbestemmelser optræder en kattelem, hvor gatekeeperen kan opnå dispensation for dækningsgraden, hvis det viser sig at være alt for omkostningskrævende at gennemføre den.

"Det vil jeg ikke opfordre ansøgerne til at spekulere i. Som udgangspunkt gives der ikke dispensation. Det kan kun gives i det tilfælde, hvor det er udefrakommende årsager, som det ikke har været muligt at forudse, og som afgør, at det ville blive alt for dyrt komme op på 97 procent," siger Christian Scherfig.

Svensk eller norsk gatekeeper
Og hvem bliver det så, der skal stå for en opgave, der forventes at koste en investering på 300 millioner kroner i opbyggelse af sendenettet og driftsomkostninger på 100 millioner kroner om året?

"Det er der jo ikke så mange virksomheder, der kan," siger Christian Scherfig.

Norske Telenor, der ejer Canal Digital, Sonofon og Cybercity, og svenske Boxer, er i forvejen gatekeepere i henholdsvis Norge og Sverige, og ventes at byde ind som dansk gatekeeper.

De regnes blandt favoritterne.

Også mediekoncernen Egmont har været nævnt som ansøger, ligesom TV2 overfor Berlingske Business oplyser, at man stadig holder mulighederne åbne.




Kommentarer - Debatoversigt


useriøse
1 indlæg

måske er det fordi Scherfig er useriøs
3 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »

Chefen for Hewlett-Packards netværksdivision kører såkaldte software defined networks i stilling som nøglen til hurtig cloud-udrulning.
25. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Vi ved, hvor vigtig strømforsyning er for effektiv IT-management. Ved hjælp af fjernovervågning...

Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.