EU vil have øget brugen af DRM


Publiceret d. 8. januar 2008 kl. 14.32 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Mange musik-elskere har i de seneste uger draget lettelsens suk over, at store pladeselskaber som Universal, EMI og Warner Music Group har droppet det snærende digital rights management (DRM).

Brugen af DRM forhindrer nemlig musik-kunderne i at flytte musiknumrene rundt på forskellige afspilningsplatforme som telefonen, pc'en og MP3-afspilleren.

Men nu melder EU-kommisionen sig på banen, og opfordrer til, at musikindustrien skal bruge DRM-teknologien til at sikre sig en mere effektiv forretning og forhindre pirateri.

EU-kommisionen påpeger, at selvom DRM teknologien i lang tid er blevet opfattet som værende negativ og har begrænset afspilningsmulighederne, så er det fremtidens online-løsning for musikindustrien.

Kan være nøglen
"Teknologi til at kontrollere rettighederne i et online-miljø kan være nøglen, som muliggør indholdsudbydernes digitale overgang og udvikling af innovative forretningsmodeller - især når det drejer sig om indhold med en høj værdi," lyder det på kommissionens hjemmeside.

EU opfordrer samtidigt til en DRM-løsning, der er gennemskuelig for musik-kunderne med hensyn til, hvor og hvordan de kan afspille deres musik.

Vil kappe ulovlige forbindelser
Med udspillet vil EU udvikle et marked for indhold som computerspil, musik og film, der sikkert og lovligt kan krydse de europæiske grænser.

Derfor opfordrer kommissionen de store spillere i indholdsindustrien til at arbejde tættere sammen for at sikre sig selv og kunderne de bedste vilkår, og samtidigt få andel i den potentielle firdobling af indholdsomsætningen indenfor EU, som kommissionen forventer stiger fra 13,5 milliarder kroner i 2005 til 62 milliarder i 2010.

"Vi skal foretage et valg i Europa: Ønsker vi at have en stærk musik-, film-, og spilindustri?

Hvis ja, skal vi give industrien en juridisk sikkerhed, indholdsudbydere en fair betaling, og forbrugerne en bred adgang til online-indhold," udtaler medie-kommissær Viviane Reding til Businessweek.

EU-kommissionen vil i første omgang undgå lovmæssige indgreb, men vil i stedet arbejde på en ikke-bindende handlingsplan med opfordringer til indholdsindustrien. Handlingsplanen vil blive lanceret "midt på året."




Kommentarer - Debatoversigt


Kan man høre
2 indlæg

lobbyfolkene stå og hviske i øret!

Stig Larsen skrev:
lobbyfolkene stå og hviske i øret!


Ja det har man længe kunnet.
Lobbyparasitterne fra WIPO, BSA, IFPI og det som er værre, har angrebet både EU, Folketinget og USA. Hvis ikke man får sat en stopper for den udvikling, bliver vores demokrati efterhånden en farce.

Jeg væmmes over at vores skattekroner, med financierer den flok viljeløse lemmninger.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »

Chefen for Hewlett-Packards netværksdivision kører såkaldte software defined networks i stilling som nøglen til hurtig cloud-udrulning.
25. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.