IBM vinder lille sejr over fyret dansk medarbejder

Byretten i Lyngby har besluttet, at at retssagen mellem fagforeningen Prosa på vegne af den tidligere IBM-ansatte Claus Bobjerg Juul og it-giganten IBM om de såkaldte hemmelige jobkarteller skal indledes i byretten.

Prosa havde ellers ønsket at sagen skulle indledes i Landsretten, da man på den måde var sikret en prøvelse i Højesteret, hvis udfaldet i landsretten ikke faldt ud til fagforeningens fordel.

Nu skal fagforeningen, såfremt byretten dømmer til fordel for IBM, søge særlig tilladelse til at føre sagen hele vejen til højesteret.

Vil anke sagen
Fagforeningen vil derfor nu anke afgørelsen fra byretten til landsretten, der altså kan beslutte at tage sagen op i første instans.

"Det er ærgerligt, fordi der vil gå længere tid, inden der falder en endelig afgørelse," siger Hanne Lykke Jespersen, leder af den juridiske afdeling i Prosa.

Hun forklarer dog, at afgørelsen var forventet med den nye retsreform, som angiveligt skulle betyde at flere sager skal starte i byretten.

Knap 200.000 i erstatning
Sagen drejer sig om de hemmelige jobkarteller, hvor arbejdsgivere indbyrdes aftaler ikke at ansætte hinandens medarbejdere.

Prosas påstand er, at IBM via disse aftaler har hindret Claus Bobjerg Juul i at få job hos A.P. Møller - Mærsk, der havde en jobkartel-aftale med IBM.

Prosa kræver på vegne af Claus Bobjerg Juul 199.000 kroner i erstatning, fordi der uden hans vidende har været en aftale, der forhindrede ham i at få job hos A.P. Møller - Mærsk.

Sagen kan få store konsekvenser for resten af it-branchen, hvor disse aftaler især har været udbredt.

Den principielle betydning har da også betydning for hvorfor Prosa gerne vil sikre sig adgang til Højesteret.

Et forsigtigt skøn lyder ifølge Prosa, at flere tusinde medarbejdere har været underlagt de hemmelige aftaler.

Dog har kun et fåtal af medarbejderne formodentlig fået kendskab til aftalernes eksistens, da arbejdsgiverne ikke har stået i kø for at røbe dem.

Heller ikke Konkurrencestyrelsen har været villig til at afsløre aftalerne, på trods af at aftalerne i visse tilfælde kan stride mod konkurrenceloven.

Politisk farce
På det politiske plan har sagen haft et noget omtumlet forløb.

Beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen (V) besluttede at aftalerne skulle forbydes ved lov, da hans eget ministerium og statsministeriet blev afsløret i at indgå hemmelige jobkartel-aftaler selv.

Det skete efter at ministeren forinden havde kritiseret brugen af de hemmelige aftaler skarpt.

Men et fremsat lovforslag blev trukket tilbage, da det mødte hård kritik fra fagforeningerne og oppositionen.

Siden har ministeren fremsat endnu et lovforslag i slutningen af 2007, men det blev ikke til noget på grund af valget.

Og i regeringsgrundlaget for denne valgperiode står der, at regeringen vil de hemmelige aftaler til livs.

Men det mener fagforeningerne reelt er en forringelse for lønmodtagerne, fordi det lovliggør de ikke-hemmelige aftaler.

På den måde kan arbejdsgiverne bruge de ikke hemmelige aftaler til at underminere funktionærloven og se stort på de kompensationsrettigheder, som lønmodtagerne har ifølge funktionærloven ved almindelige kunde og konkurrenceklausuler.

Men den senste politiske udmelding fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, var at arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted lovede lønmodtagerne, at der ingen forringelser vil blive i forhold til funktionærloven.

IBM har ikke ønsket at kommentere artiklen, udover at selskabet tager rettens afgørelse til efterretning.