CES: OLPC udvikler dual-boot Windows-Linux


Publiceret d. 10. januar 2008 kl. 08.29 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: One Laptop Per Child projektet (OLPC) og Microsoft samarbejder for at udvikle et dual-boot system for at lægge både Linux og Windows på bærbare designet til børn i udviklingslande, siger formanden for OLPC i et interview tirsdag.

"Vi samarbejder tæt med dem om at skabe et dual-boot system således, at man, ligesom på en Mac, kan starte hvert OS op efter ønske.

Den version af Windows, der er oppe at køre på XO'en er meget hurtig, det er en stor, stor succes. Vi arbejder meget hårdt for at kunne gøre begge dele," siger Nicholas Negroponte, formand for OLPC.

Det er en splinterny udvikling for XO computeren, som OLPCs lavprisbærbare er kendt som, og er blevet til noget som et resultat af Microsofts venligere holdning over for open source software.

Mindre religiøst
Microsoft har taget open source samfundet til sig på en helt anden måde end tidligere, siger Negroponte.

"Og det har virkelig hjulpet, da det hele er blevet lidt mindre religiøst, end det var for få år siden, og det er en god ting. I sidste ende, tror jeg, at jo flere derude, der har software og hardware, des bedre."

Den bærbare OLPC computer kører p.t. et Fedora-baseret Linux OS, og Microsoft har tilbudt en version af Windows XP til laptopprojektet.

Der har været spekulationer om, at OLPC simpelthen ville tilbyde to separate bærbare, men et dual-boot system vil fjerne behovet for den løsning.

Sådan en enhed vil også reducere behovet for at have konkurrerende prisbillige bærbare - med hhv. Linux og Windows - på markedet.

MS programmer
Taiwans Asustek Computer har allerede lanceret en bærbar til ultra lav pris, som kan køre Windows XP, og virksomhedens ledere har fremturet med XP kompatibilitet som en fordel overfor XO'en.

OLPC samarbejder også med Microsoft og muligvis med fonden Bill & Melinda Gates Foundation om at kombinere OLPC computerne med nogle af de undervisningsprogrammer, som Microsoft bestyrer i udviklingslande.

"Talen går i den retning, og det foregår direkte med Bill og Craig Mundie (forsknings- og strategichef hos Microsoft), især her til morgen, så det kører virkeligt for øjeblikket," siger Negroponte.

Microsoft har lanceret programmer i et antal udviklingslande, heriblandt Vietnam og Filippinerne, hvor de samarbejder med regeringerne for at bygge computerlaboratorier, og Microsoftansatte donerer tid til at optræne folk til at bruge og programmere software.

OLPC projektet startede som et forsøg på at bygge en bærbar til 100 US$ og at samarbejde med regeringer om at uddele dem til børn i fattige lande.

Men gruppens bærbare computer, XO'en, ser ud til at komme til at få næsten den dobbelte pris til at starte med. Indsatsens organisatorer, under ledelse af forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), håber, at salg i store kvantiteter vil gøre det muligt at sænke prisen.

OLPCs mål er at sikre, at ingen går glip af fordelene ved at have computere til rådighed.

Frygten er, at prisen på en PC afholder alt for mange mennesker i udviklingslande fra at lære om, hvordan software, internettet, og kommunikation via computere kan forbedre deres økonomi, jobmuligheder, og liv, eller at fattige lande vil komme endnu længere bagefter den vestlige verden pga. manglende mulighed for adgang til computere.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Kommentarer - Debatoversigt


Det strider jo med formålet
3 indlæg

Et vigtigt formål da man udviklede XO, var jo at laptoppen skulle kunne skilles, let og ufarligt ad af at barn. Med henblik på at barnet lærer, hvordan tingene virker. Dette var og er MINDST lige så relevant for softwaren, hvis ikke mere relevant her. Da man jo ikke bare, starter egen produktion af hardware.

Så at blande Microsoft ind i det her, at er jo at inkludere hermetisk lukkede æsker, som børnene intet kan lære af.

Det ligner en foræring til Microsoft, i håbet om at kunne få dem til at opføre sig ordentligt. Jeg holder ikke vejret på det punkt.

Kenneth Jakobsen (5) skrev:
Et vigtigt formål da man udviklede XO, var jo at laptoppen skulle kunne skilles, let og ufarligt ad af at barn. Med henblik på at barnet lærer, hvordan tingene virker. Dette var og er MINDST lige så relevant for softwaren, hvis ikke mere relevant her. Da man jo ikke bare, starter egen produktion af hardware.

Så at blande Microsoft ind i det her, at er jo at inkludere hermetisk lukkede æsker, som børnene intet kan lære af.

Det ligner en foræring til Microsoft, i håbet om at kunne få dem til at opføre sig ordentligt. Jeg holder ikke vejret på det punkt.


Der er vel tale om man kan skille computeren let ad i de store komponenter (skærm, ram, harddisk, processor m.v.) computeren består af, ikke at man kan sidde og rykke rundt på de enkelte transistorer på bundkortet m.v.

På samme måde er software også interessant selvom man ikke kan sidde og hacke helt inde i kernen, men blot kan benytte veldefinerede API'er til lukkede komponenter, benytte softwaren generelt etc.

Jeg mener idéen er vel heller ikke at uddanne 50.000.000+ børn i at kunne sidde og hacke inde i Linux kernen? Det er vel trods alt begrænset hvor mange jobs der skal besættes til dette, men derimod er der masser af muligheder i support, udvikling af software / forretningsapplikationer, rådgivning m.v. Det er også denne type ydelser der virkelig vil kunne hjælpe med til at udvikle deres samfund.


Henrik Jensen skrev:
Jeg mener idéen er vel heller ikke at uddanne 50.000.000+ børn i at kunne sidde og hacke inde i Linux kernen?


Det er vel ikke børnearbejde hvis de gør det frivilligt... Smart!

hehe. Jeg tror svaret på hvorfor Microsoft bliver inkluderet står skrevet i artiklen, nemlig Bill og Melinda fonden. Det er også derfor man udvikler det dual-boot. Så hvis hvis fonden får lyst til at donere en million computere så kører den ikke kun Windows.

Det gavner dem begge. Smart move af Nicholas Negroponto


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »

Chefen for Hewlett-Packards netværksdivision kører såkaldte software defined networks i stilling som nøglen til hurtig cloud-udrulning.
25. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.