ANNONCE:
Det er altså en forretningside, der minder om de såkaldte sociale lån.
Mere end to millioner kroner er nu blevet udlånt på denne måde, og et større beløb er i disse dage på vej til de afrikanske iværksættere, selv om sitet stadig er i beta-test.
"Det er dobbelt så meget, som vi havde regnet med," siger administrerende direktør Mads Kjær.
Nyt site på vej
Virksomhedens it-opgaver handler mest om skalering, så flere brugere kan være på sitet samtidig. Nu er det lidt over 2.800 brugere, hvor målet er 25.000 i maj 2009. På nuværende tidspunkt er cirka otte ud af 10 brugere danskere.
Virksomheden har dog også en revidering af sitet på vej, der skal gøre det mere brugervenligt. Det er klart seneste 1. maj, lover direktøren.
Alle låntagere har indtil nu betalt de penge tilbage, som de skylder. MyC4 modtager et lille beløb for hvert lån, der bliver taget, men det er stadig ikke nok til at tjene penge på projektet. Mads Kjær regner med, at virksomheden er bæredygtig i 2009.
Finansrådets direktør Jørgen Howitz er for nylig indtrådt i bestyrelsen.



