Mindre danske it-firmaer får hjælp til innovation

Et nyt netværk skal skabe vækst for de mellemstore virksomheder gennem øget fokus på innovation.

Artikel top billede

Jo flere, des bedre.

Sådan er devisen for et nylig oprettet innovationsnetværk for mellemstore virksomheder.

Sammen med en række andre mellemstore virksomheder er it-virksomheden Rehfeld Partners, der leverer skræddersyet ledelsesinformation til det offentlige, nemlig gået sammen i et netværk, hvor nøgleordet er at udvikle de eksisterende forretningsideer gennem innovation.

"Kravet til virksomheder af vores størrelse er, at vi konstant er innovative. Ellers løber de store med hele markedet," siger initiativtageren til netværket, Claus Rehfeld.

Han håber således, at de deltagende virksomheder vil kunne skabe nye vækstmuligheder for sig selv og hinanden.

"Det er et forum, hvor de deltagende virksomheder kan gå hen, hvis de har behov for hjælp til at udvikle videre på en god ide. Den gode ide vil altså handle om det næste skridt oven på en eksisterende ide," siger Claus Rehfeld.

Virksomheden ikke en lukket boks

På Gartner Symposium ITxpo i Cannes i november sidste år slog Gartner-analytiker Niko Drakos netop til lyd for, at it-virksomhederne i fremtiden ikke skal forvente, at innovationen kun kommer indefra.

"Samarbejder mellem leverandører, kunder, partnere og teams kan understøttes på helt nye måder, og i den sammenhæng kommer it til at spille en fundamental rolle," sagde Niko Drakos dengang.

Gartner forventer således, at seks ud af 10 it-projekter, der er søsat for at understøtte samarbejdet internt i virksomheden, også vil komme til at inddrage kunder og partnere og dermed rykke væk fra det traditionelle syn på virksomheden som en lukket boks.

Netværk på tværs af brancher

Claus Rehfeld ser også store fordele i at indgå i en tæt dialog mellem både samarbejdspartnere og kunder.

Men det nye innovationsnetværk for mellemstore virksomheder fokuserer dog ikke kun på it-branchen.

Her har man i stedet valgt at fokusere på størrelsen, nemlig de mellemstore virksomheder, der har løftet sig over iværksætterstadiet.

"Vi har valgt at fokusere på størrelse, fordi vi mener, at der grundlæggende er nogle fællestræk for virksomheder af vores størrelse, som vi alle kan drage nytte af på tværs af brancher," siger Claus Rehfeldt.

Han understreger dog, at der kan være fordele i, at virksomhederne har en vis lighedsgrad, for eksempel at de fokuserer på videnstunge opgaver.

Ind til videre tæller innovationsnetværket blandt andet initiativtagervirksomheden Rehfeld Partners, konsulentvirksomheden Specialisterne, Max Havelaar, systemintegratorvirksomhederne Lector og Miracle samt Type2Dialog, der beskæftiger sig med sundhedsfremme og forebyggelse.

Politikere positive

Da innovationsnetværket holdt sit første møde i december sidste år deltog også en række danske politikere.

Politikerne var positive over for ideen om at skabe bedre betingelser for innovation i de mellemstore virksomheder.

"Vi mangler ikke iværksættere. Problemerne opstår, når virksomhederne vokser. Der er jo forskel på at være 10 medarbejdere og 50 medarbejdere," sagde Per Ørum og citerede samtidig tidligere statsminister Poul Schlüter:

"Vi kan ikke skabe det gode liv, men vi kan begrænse ulykkerne."

Det, foreslog Per Ørum, kan blandt gøres ved lavere skatter og ved at skabe større enheder i samarbejde mellem Danmarks Vækstråd og regionerne, som kan give en samlet rådgivning til virksomhederne.

Det Radikale Venstres Morten Østergaard erklærede sig enig i, at "virksomheder af den her størrelse ikke har brug for iværksætterordningen."

Også Carsten Hansen (S) og Line Barfod (EL) var yderst positive over for at give de mellemstore virksomheder et skub i den rigtige retning.

Sidstnævnte foreslog således på mødet, at netværket i samarbejde med politikerne kunne lave en høring i Folketinget om innovation.

Et initiativ, der mødte bred opbakning blandt de fremmødte. På næste møde skal netværket derfor diskutere rammerne for en sådan høring.

"Nu må vi jo se, hvad det ender med, men det er da yderst positivt at få den slags opbakning fra politisk hold," lyder det fra Claus Rehfeld.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS