IBM lægger 27 miljøpatenter ud til fri afbenyttelse

IBM lægger 27 miljøpatenter ud til fri afbenyttelse. Ekspert tror, at det er et led i en branding-kampagne.

Artikel top billede

En helt ny patenttype er opstået. Eco-Patent Commons er stiftet af IBM og tre andre teknologivirksomheder i samarbejde med World Business Council for Sustainable Development.

Patenter under Eco-Patent Commons er gratis at bruge for alle andre virksomheder, uanset om de leverer egne patenter eller ej.

I alt 31 patenter er tilgængelige fra i dag, deraf er 27 fra IBM.

Innovationschef i IBM, Anders Quitzau, mener, at man skal se initiativet som et led i virksomhedens generelle fokus med at dele deres viden.

IBM har for eksempel gjort noget lignende inden for sundhedsområdet, ligesom virksomheden er aktiv i open source-miljøet.

Genbrug og spildevandsrensning

IBM har blandt andet offentliggjort en miljøvenlig måde at genanvende en harddisk, mens Nokia har licenseret et patent, der gør det muligt at genbruge dele fra en mobiltelefon til for eksempel digitalradioer.

IBM har dog også delt patenter, der handler om for eksempel at rense spildevand.

Patenttypen er nemlig ikke kun for teknologivirksomheder, og Anders Quitzau håber, at danske virksomheder vil melde sig.

Anders Quitzau betoner, at IBM blandt andet har taget initiativet for at tage et ansvar for den verden, vi lever i, men han erkender også, at IBM gerne vil fremme rygtet om, at det er en grøn virksomhed.

"Det er nu ikke bare noget, vi vil være kendt for. Vi gør det rent faktisk," mener Anders Quitzau.

Et kig i Computerworlds arkiver viser, at IBM har stor fokus på området, men forleden blev virksomheden dog udråbt som miljøsvin af en gruppe vrede borgere i den amerikanske delstat, New York.

Forbedrer virksomhedens image

Steen Vallentin forsker i virksomheders sociale ansvar, og han mener ikke, det er underligt, at virksomheder deler patenter, selvom det umiddelbart virker som en dårlig forretning.

Det er et led i at forbedre virksomhedens image.

"De siger: 'Vi har øje for det større billede. IBM kan ikke redde verden selv, og derfor forsøger vi at få så mange til at gøre så meget som muligt for miljøet'," mener Steen Vallentin.

Derudover mener han heller ikke, at man skal underkende, at der også er konkrete fordele i at få andre virksomheder til at dele deres patenter, så IBM kan bruge disse.

Flere vil følge

Anders Quitzau er enig. Han tror, at flere virksomheder vil melde sig, så IBM kan udnytte deres viden.

"Når selv en så forretningsorienteret virksomhed som IBM deler sin viden, så tror jeg, der er andre, der vil følge efter," siger han.

Initiativet har været to år undervejs. World Business Council for Sustainable Development tager sig af den daglige drift.

Det er en organisation, der arbejder med bæredygtig udvikling, hvor man finder Toyota, Shell, PricewaterhouseCoopers, IBM og Oracle blandt medlemmerne.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS