Microsoft: Sådan undgår du auto-opdatering til IE7

Hvis ikke man som it-administrator passer på, risikerer man, at Microsoft installerer IE7 automatisk på alle firmaets pc'er. Microsoft udsender hjælp til, hvordan man kan undgå auto-opdateringen.

Artikel top billede

Microsoft har udsendt en opskrift på, hvordan professionelle it-administratorer kan undgå den automatiske opdatering til Internet Explorer 7, som selskabet vil sende afsted 12. februar.

Microsoft vurderer nemlig, at en del administratorer vil foretrække at beholde den nuværende IE6.

Opgraderingen til IE7 blev ellers offentliggjort i oktober, da Microsoft meddelte, at den ville finde sted via WSUS (Windows Server Update Services).

I samme forbindelse meddelte selskabet, at download af den nye browser ikke længere ville kræve dokumentation for, at man ejer en lovlig version af Windows XP via den såkaldte Windows Genuine Advantage-godkendelse.

Manuel download siden efteråret

Private brugere har kunnet downloade IE7 manuelt siden sidste efterår, ligesom opgraderingen har været tilgængelig for mindre virksomheder og forbrugere via Microsofts Windows Update-tjeneste.

Nu er tiden imidlertid kommet til de større virksomheder, der er koblet på WSUS.

Ifølge Microsoft vil Internet Explorer 7 automatisk blive installeret efter 12. februar, hvis WSUS er blevet konfigureret til 'auto-godkendelse'. Selskabet gør opmærksom på, at WSUS’s standard-indstilling er 'manuel godkendelse'.

Det betyder med andre ord, at virksomheder med IE6 bør tjekke deres indstillinger på området, hvis de vil undgå, at der bliver opgraderet til IE7, som dermed vil blive installeret på samtlige ansattes computere.

Ifølge analysehuset Net Applications anvender mere end hver tredje pc-bruger fortsat IE6.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S