ANNONCE:
Det tager blandt andre avisen Wall Street Journal som et tegn på, at det nu er alvor med Whitmans planer om at gå på pension efter næsten 10 år i spidsen for eBay.
Den oplagte efterfølger
Ifølge Wall Street Journal er den 47-årige John Donahoe, direktør for eBays auktionsforretning, den oplagte kandidat til at følge efter Whitman på posten som administrerende direktør for eBay.
Den 51-årige Meg Whitman er en af Silicon Valleys og USA's højst profilerede kvindelige topchefer.
Da hun trådte til i marts 1998, sagde hun, at en administrerende direktør ikke bør sidde på sin post i mere end 10 for både ens egen og virksomhedens skyld.
Den udtalelse støtter spekulationerne om, at Whitmans pensionering fra eBay er lige på trapperne.
Milliard-nedskrivning
Under Meg Whitmans ledelse er eBay vokset markant og er blevet en af de mest besøgte sites på internettet.
Virksomheden ventes at annoncere sit fjerde kvartals regnskab i morgen onsdag. I oktober sidste år måtte eBay indrømme, at købet af IP-telefoniselskabet Skype ikke var så god en forretning som ventet. Indrømmelsen kom i form af en nedskrivning på omkring syv milliarder kroner.
EBays talsmand Hani Durzy afviser at kommentere sagen overhovedet.



