Danskerne stormer ind på DR-site med gamle klip

Danskerne er tilsyneladende vilde med at se gamle DR-programmer. DR's arkivsite Bonanza har nemlig vist ikke mindre end 750.000 videoklip i løbet af den første uge.

Artikel top billede

Kim Schumacher, Gæt & Grimasser, Otto Leisner og Husk lige tandbørsten.

Det er blot nogle af de programmer og tv-værter, danske webbrugere i den sidste uges tid har kunnet se eller gense på Danmarks Radios nye site Bonanza.

Faktisk er der blevet afspillet mere end 750.000 videoklip siden Bonanza blev lanceret for en uge siden.

"Vi havde ikke på forhånd sat os et konkret mål for, hvor mange visninger vi skulle opnå. Men 750.000 visninger den første uge er ret overvældende," siger chefen for dr.dk, Karen Westman Hertz.

Teknisk uheld

Siden lanceringen sidste onsdag har Bonanza haft 115.000 besøgende, og allerede fra førstedagen blev Bonanza bestormet af brugere.

En kombination af et stort pres på sitet og at den underliggende database ikke var sat godt nok op i forhold til de mange brugere betød, at godt 14.000 brugere forgæves prøvede at komme ind på siden i de første to dage.

Det har DR nu rettet op på, dels ved at omkode i databasen og ved at serverne nu kan håndtere et større antal brugere, oplyser Karen Westman Hertz.

Guld fra arkiverne

Bonanza giver brugerne mulighed for at være med at bestemme, hvilke programmer fra Danmarks Radios arkiver der skal digitaliseres først.

1.000 DR-programmer inddelt i 10 kategorier som for eksempel underholdning, drama og begivenheder danner rammen om afstemninger i de enkelte kategorier.

De 10 programmer, der får flest stemmer i hver kategori, bliver digitaliseret og løbende lagt ud på Bonanza-sitet i fuld længde.

Afstemningerne i de 10 kategorier kører over de næste 12 uger.

Derefter følger nye afstemninger, blot om radioprogrammer.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect