IT Factory-direktør Stein Bagger fanget på LotuSphere-konferencen inden sit 25. møde.

Dansk hovedsponsor fører sig frem på Lotusphere


Publiceret d. 24. januar 2008 kl. 12.30


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Orlando, Florida: Solen er efter tre dages gråvejr for alvor er begyndt at skinne på de over 8.000 deltagere på IBM's Lotusphere-konference i Orlando i Florida.

Og varmen har tilsyneladende tændt gløden hos de mange udviklere og forretningsfolk, der er samlet for at diskutere Lotus-applikationer, it-infrastruktur og ikke mindst det spirende forretningsområde software as a service (SaaS).

Det smagløst designede Disney-hotel, The Dolphin, danner rammen om begivenheden, og her emmer der af entusiasme og så stor loyalitet til Lotus-porteføljen, at det næsten grænser til det it-religiøse.

Blandt mange gengangere fra de foregående 15 års Lotusphere-konferencer, er der omtrent 150 danskere, hvoraf flere konkurrerer internt om, hvem der har deltaget flest gange på konferencen.

Fremhævet i åbningstalen
Danskerne er fordelt på både kunder og samarbejdspartnere.

En af de danske samarbejdspartnere, der har gjort sig særlig bemærket i Guds eget land, er IT Factory.

Selskabet fra Birkerød har nemlig i kraft af sit medsponsorat fået prominente placeringer på sponsortavlerne og ikke mindst i konferencens åbningstale, hvor IT Factory blev fremhævet som en vigtig IBM-samarbejdspartner af selveste Lotus-boss, Mike Rhodin.

Og den udmærkelse gik ikke ubemærket henover over hovedet på firmaets direktør, Stein Bagger

"Jeg var selvfølgelig glad og stolt, men det har også været en hård kamp at nå hertil," siger IT Factory's direktør.

Selskabet har smidt over en halv million kroner i at blive promoveret på Lotusphere på lige linje med de tre internationale it-navne HP, Blackberry og Nokia.

Forretning på en platform
IT Factory er i USA for at promovere sin version af SaaS, som selskabet kalder platform as a service.

Forretningsmodellen kan nærmest betegnes som en webshop målrettet små og mellemstore virksomheder, der blandt andet kan leje Lotus- og Microsoft-applikationer på månedsbasis over nettet. IT Factory og dets samarbejdere står så efterfølgende for software-implementeringerne, -vedligeholdelse og -opdateringer via virtualiserede servere.

Selskabet har sat alt på ét bræt for at lykkedes med sin version af SaaS, på trods af at software-leveringsmodellen langtfra har fået sit mainstream-gennembrud.

"Jeg ser dog ingen risiko ved SaaS. Der er lige så stor sandsynlighed for, at SaaS fejler, som internettet ikke bliver en succes i fremtiden," forklarer Stein Bagger til Computerworld om selskabets platform as a service, der er klar til efteråret.

Små kunder ind i folden
SaaS går groft sagt ud på, at firmaer lejer software over nettet i stedet for at købe software-licenser.

For en mindre virksomhed vil det betyde, at den så at sige outsourcer sin it-afdeling til sine SaaS-leverandører.

Endnu har kun få it-firmaer dog for alvor haft held i sprøjten til at pumpe pengetanken fuld på SaaS-modellen.

Ikke desto mindre er den store nyheder ved årets Lotusphere, at IBM satser på udlejning af applikationer til mindre selskaber via samarbejdspartnere som eksempelvis IT Factory.

Og administrerende direktør Jens Overgaard Dinesen fra firmaet Intravision hilser IBM's nye SaaS-strategi velkommen.

"Jeg har mistet kunder, der simpelthen var for små til giganten IBM. Så derfor er det da glædeligt, at der nu også er plads til mindre firmaer i folden," siger Jens Overgaard Dinesen, der med sin 13. Lotusphere-konference er dansk über-veteran i Orlando.

Grunden til glæden er, at SaaS-strategien passer rigtig godt til det danske marked med små og mellemstore virksomheder.

Lige børn leger bedst
Direktør Claus Ellebjerg Due fra IBM-samarbejdspartneren Inopi er derfor heller ikke sen til at rose den nye strategi.

"Det er jo lige den størrelse, som passer til vores kunder. Og når IBM vil satse på det kundesegment og lade det være et partnerdrevet marked, så passer ordsproget med, at lige børn leger bedst. Men det har altså også taget IBM lang tid at nå hertil," siger Claus Ellebjerg Due, der er med på Lotusphere for 11. gang.

Formålet med deltagelsen for Inopi er at netværke med andre samarbejdspartnere som GoPro og IT Factory, snakke med kunder og ikke mindst få uddannelse på nye Lotus-produkter samt blive briefet om den fremtidige strategi.

Claus Ellebjerg Due peger især på, at den strategi som Lotus lagde frem for tre år siden, fortsat følges - senest med web2.0 produkt lanceringen sidste år. Det har givet ham styrket tro på Lotus-produkterne efter nogle magre år.

"Der var en tid lige efter årtusindeskiftet, hvor det begyndte at se rigtig skidt og statisk ud for IBM. Men det ændrede sig totalt sidste år, hvor samarbejdssystemerne for alvor blev trukket op til overfladen," siger han.

Han vil derfor med stor sandsynlighed vende tilbage til Lotusphere igen næste år - ligesom mange af de andre danskere.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Apples årlige udvikler-konference, WWDC, finder sted om kort tid. Her får du overblikket over, hvad der er på programmet.
25. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
Business process management hjælper din virksomhed til bedre at forstå markedsrisici, til at...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

I ethvert produktionsmiljø er der nogle få, simple trin, der kan gøre din virksomheds supply...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.