Få nu internettet ud af min browser

Klumme: Farvel til Netscape, som begyndte det hele, og tak for alt. Goddag til en ny tid, hvor alt og alle er på nettet hele tiden.

Artikel top billede

Den første februar er det farvel til Netscape – det program, der for alvor bragte internet ud i de små hjem og lærte os at klikke rundt i verden.

Nu har AOL, som for snart 10 år siden købte Netscape, besluttet at stoppe videreudvikling og support af den aldrende browser.

Det er forhåbentlig også et snarligt farvel til internet-browseren i det hele taget.

Internet skal ikke være noget, man har et særligt program til, for browseren er alligevel altid åben.

Faktisk skal alle programmer bruge internet på en eller anden måde.

De skal hente nye informationer eller opgradere sig selv eller gøre opmærksom på noget, der er relevant for den opgave, man er ved at løse.

Lad os sige farvel til programmerne

Og så kan vi ligeså godt sige farvel til programmerne.

De er irriterende.

Man skal downloade og installere og opgradere i en uendelighed.

Ind imellem skal man formatere harddisken om, og så kan man bruge en weekend på at geninstallere det hele. Og hvis computeren går i stykker eller bliver stjålet, er man på Herrens mark.

Programmerne på nettet

Programmer skal ikke installeres på computeren. De skal bare ligge på nettet, hvor de bliver passet og plejet af nogen, der har forstand på det.

Som kontorpakkerne Google Docs og Zoho. Som e-mail-programmerne Gmail og Hotmail. Som billedbehandlingsprogrammerne PXN8 og phixr.

Og så videre. Slut med at installere og opgradere programmer. Slut med programmer. Det hele er tjenester på nettet.

Ud med dokumenterne

Så er der dokumenterne. Farvel til dem.

De ligger på harddisken og fylder, og man skal huske at tage sikkerhedskopier, hvad man aldrig gør.

Ud på nettet med dem, så man har adgang til dem fra alle computere, og så mormor har adgang til billederne af ungerne.

Og så, endelig, er det farvel til computeren.

Den er da helt overflødig og kun til besvær. Web-tv skal ses på tv-skærmen.

Madopskrifter skal ses på køleskabet. E-mail skal læses og skrives på telefonen. Trafikinformationer skal ses på busstoppestederne og i bilen. Nyheder skal ses med Amazon Kindle eller noget tilsvarende.

Computere er værktøjer

Computere er ikke noget for almindelige mennesker.

Det er et værktøj for udviklere, der skruer de smarte tjenester sammen til os. Vi andre kan ikke finde ud af det og har kun problemer.

Få nu internettet ud af browseren

Internet skal ud af browseren. Browseren skal ud af computeren. Computeren skal ud af huset. Og huset skal ud på internet sammen med bilen og cyklen og telefonen og alle andre dimser, vi omgiver os med.

Alle virksomheder og organisationer skal skrue webtjenester sammen, som understøtter deres produkter og ydelser.

Ud med de gammeldags websteder, der ikke rigtig kan bruges til noget, og ind med smarte tjenester. Nike har gjort det med løbesko, og hvis man kan lave webtjenester til sko, så kan man lave web tjenester til alt.

Farvel til Netscape, som begyndte det hele, og tak for alt.

Goddag til en ny tid, hvor alt og alle er på nettet hele tiden.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S