Forslag: Danske netpirater skal tvangsfjernes fra internettet


Publiceret d. 25. januar 2008 kl. 14.29 | Antal kommentarer (15)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Hver gange pladebranchen sælger et stykke digitalt musik på nettet, bliver der piratkopieret 20.

Det skriver pladebranchens internationale organisation, IFPI, i dens årsrapport, Digital Music Report 2008, der blev offentliggjort torsdag.

Det har fået organisationens internationale formand, John Kennedy, til at opfordre flere nationer til at følge den franske præsident Nicolas Sarkozy's forslag fra november, hvori han anbefalede at lukke for piraters internetforbindelse, hvis de bliver taget i at piratkopiere tre gange.

Fornuftig løsning
I Danmark ser man gerne lignende regler indført, siger IFPI's danske marketingsdirektør Jesper Bay:

"Jeg synes egentlig, at det er en meget fornuftig løsning. Det ville være forkert, hvis man hægtede folk af første gang, men det her er en relativ blid løsning," siger han.

"Jeg ved ikke, om tre advarsler er den rigtige løsning, eller om det skal være blidere eller hårdere, men jeg synes, det er et dejligt konkret forslag."

Organisationen har tænkt sig at gøre sig, for at forslaget bliver kendt, hvor beslutningernes bliver taget.

"Det er noget, vi har tænkt os at drøfte med de relevante parter. Både på Christiansborg og i Kulturministeret," siger Jesper Bay.

Forbrugerrådet kritiserer
Forslaget møder dog kritik fra Forbrugerrådet.

"Det er jo helt ude af trit med virkeligheden at ville afskære borgernes elektroniske livline til omverdenen, og det hænger slet ikke sammen med de krav, der stilles til den enkelte borger i et moderne samfund, som hele tiden bliver mere og mere digitaliseret," siger jurist Agnete Sigurd.

Det problem genkender Jesper Bay slet ikke.

"Hvis folk opfører sig 'lovligt', så er der jo ikke nogen, der kommer og tager deres forbindelse. Det er kun i det øjeblik, de gør noget, der er ulovligt. Og så får de endda tre advarsler først. Det gør man altså ikke, hvis man kører over for rødt," siger han.

Politisk støtte svinger
På Christiansborg har opbakningen til den franske model været svingende.

Til Computerworld har Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, tidligere afvist tanken, mens Jørn Dohrmann (DF) ikke vil afskrive forslaget.

"Hvorfor skulle de have adgang til nettet, når de alligevel misbruger de," lød det dengang fra Jørn Dohrmann.

Står det til Forbrugerrådet, bør de tanker dog hurtigst muligt skydes ned:

"Jeg håber, at de danske politikere tænker sig godt og grundigt om, før de overvejer om en lignende ordning skal indføres i Danmark. De skal i stedet hjælpe borgerne med at forhindre, at den franske aftale bliver udbredt til resten af EU", siger Agnete Sigurd.

Hellere aftaler med ISP'er
IFPI's danske marketingdirektør Jesper Bay ser da også hellere, at indholdsleverandørerne og internetudbyderne sammen finder en løsning på problemet.

"Det med bare at kriminalisere og lovgive sig ud af problemerne er ikke nødvendigvis den mest pædagogiske eller kommunikationsmæssige optimale løsning," siger han og tilføjer.

"Vi vil da langt foretrække at gå i dialog med internetudbyderne om at finde en løsning. Jeg tror også, det kunne blive mere effektivt, for så kunne vi måske blive enige om en god måde at kommunikere det ud på."

Han understreger dog sin støtte til grundtanken om at udelukke musikpirater fra at bruge internettet efter to advarsler.

"Jeg synes egentlig, det er en ret fair løsning. Især hvis alle udbydere er med på det."




Kommentarer - Debatoversigt


Internetadgang til det offentlige
2 indlæg

Bødestraf og fængselsstraf må være straf nok.
2 indlæg

Proportioner?
3 indlæg

Skær benene af fodgængerne!
1 indlæg

Debilt - og i øvrigt umuligt!
1 indlæg

System eller individ?
1 indlæg

Tåbeligt
3 indlæg

Praksis ?
1 indlæg

Sony BMG tvangsfjernet fra nettet
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Apples årlige udvikler-konference, WWDC, finder sted om kort tid. Her får du overblikket over, hvad der er på programmet.
25. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
I dagens verdens er digitale data og kommunikation blevet en uundværlig del af arbejdet og har...

Data loss prevention eller DLP-systemer er en effektiv måde at sikre dine informationsaktiver....

Det koster tid og penge hele tiden at holde virksomhedens værn mod sikkerhedstrusler i den bedst...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.