Offentligt ansattes it-evner skal bære os i fremtiden


Publiceret d. 28. januar 2008 kl. 15.46


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Digitale kompetencer er en nødvendighed i fremtidens offentlige sektor.

Det er budskabet fra konferencen Det Digitale Kompetencelandkort, der afholdes mandag.

Konferencen er arrangeret af Center for Digital Forvaltning (CEDI) og Bibliotekarforbundet.

Vicedirektør i IBM og formand for IT-Branchens digitalforvaltningsudvalg, Kim Østrup, deltager blandt andet i konferencen.

Han mener, at digitale kompetencer bør handle om at lære at håndtere forandringer.

"Den offentlige sektor skal være mindre. Til gengæld skal den være mere kompetent," siger Kim Østrup med henvisning til ændringen i befolkningens sammensætning, der vil medføre færre hænder til at udføre de samme opgaver i fremtidens offentlige sektor.

Barrierer
"Derfor bliver de digitale kompetencer eller informationskompetencer helt centrale i fremtidens offentlige sektor," siger han og understreger, at innovation ikke kommer fra teknologi, men fra lead users, altså brugere, der kan se, hvad forskellige løsninger mangler.

Som eksempel på, hvordan den offentlige sektor kan udnytte digitale kompetencer til at frigøre ressourcer peger han på et sygehus i Svendborg, der har lagt udarbejdelsen af røntgenbilleder til Østeuropa.

Sygehuset får røntgenbillederne tilbage efter en uge frem for som tidligere efter seks måneder, og samtidig er det nu væsentligt billigere, fortæller han.

En anden deltager på konferencen, direktør Allan Vendelbo fra Lundgaard Konsulenterne, peger på, at der er en række barrierer i blandt andet den kommunale sektor, der hæmmer innovationen og dermed de digitale kompetencer i at kunne udfolde sig.

"Udviklingen i den kommunale sektor kan gå to veje. Enten er den på vej til at smelte ned eller blive genopfundet. For at den offentlige sektor skal kunne genopfinde sig, må vi fjerne de mentale barrierer, der hæmmer innovation. Det handler meget om selve kulturen," siger Allan Vendelbo.

Det handler om mennesker
Sidste år blev bibliotekaruddannelsen i en rapport udpeget som den bedste it-uddannelse.

Og formand Pernille Drost fra netop Bibliotekarforbundet er da også enig i, at den offentlige sektor i høj grad skal fokusere på mennesker frem for udelukkende på teknologi, når det handler om digitale kompetencer.

Pernille Drost peger på to behov i den offentlige sektor i forhold til digitale kompetencer.

"Medarbejderne i den offentlige sektor skal dels selv kunne bruge it-værktøjer, men samtidig skal de også kunne opfordre borgerne til at benytte de digitale tilbud," siger hun.

Pernille Drost henviser til, at godt 40 procent af danskerne i dag er it-analfabeter, som Computerworld også tidligere har beskrevet.

"Det skal man tage meget seriøst, for nogle af de mennesker arbejder jo i den offentlige forvaltning og skal være med til at implementere it og få borgerne til at bruge redskaberne," siger Pernille Drost.

"Derfor er usability og brugergrænseflader meget centralt. Det begynder allerede i folkeskolen, hvor vi skal gøre eleverne vant til at bruge it-værktøjerne."

Det offentlige skal skubbe på
Ifølge Jens Krieger Røyen fra Den Digitale Taskforce er det dog ikke kun i folkeskolen, at der skal sættes ind.

Han mener, at frontmedarbejderne i den offentlige sektor samtidig skal sendes på kurser og efteruddannelse, og at ledige skal opkvalificeres i forhold til digitale kompetencer.

Jens Krieger Røyen mener samtidig, at det skal være muligt at tvinge folk til at bruge de digitale tilbud.

"Når de unge for eksempel kan bruge Facebook, så kan de også søge om SU på nettet," siger Jens Krieger Røyen.

"26 procent af ansøgningerne kommer digitalt. Tror I, at resten så ikke vil søge om SU, hvis man kun kan ansøge digitalt? Nej, selvfølgelig ikke, for så finder man jo ud af det."

Han peger dog samtidig på, at løsningerne skal være brugervenlige, hvis det skal gøres obligatorisk at bruge digitale løsninger.

Her henviser han blandt andet til udformningen af skemaet til ansøgning om boligstøtte, der kan være svært at forstå.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Apples årlige udvikler-konference, WWDC, finder sted om kort tid. Her får du overblikket over, hvad der er på programmet.
25. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (1) | læs »

Danmarks bedste e-handelsfirma er blevet kåret.
25. maj 2012 kl. 08.43 | læs »

Det danske cyberforsvar skal ikke kun afvise hacker-angreb. Vi skal også selv kunne angribe over internettet, lyder det fra forsvarsminister Nick Hækkerup (S).
25. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

The shared services model has attracted a lot of interest but what is it precisely?

Få i denne Computerworld Guide seneste nyt om, hvordan business intelligence spiller en større og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.