Cybercity øger ADSL-hastigheden

Hvis man er utilfreds med hastigheden på bredbåndsforbindelsen, så tilbyder Cybercity nu forbindelser op til 8 Mbit/s. Alene prisen signalerer dog, at den primære målgruppe er erhvervslivet.

Indhold

Hastighedsbegrænsingen på den danske informationsmotorvej sættes kraftigt i vejret når Cybercity fra i dag introducerer ADSL-forbindelser, der gør det muligt at hente data med op til otte megabit per sekund.

Hidtil har den øvre grænse været to megabit per sekund, på grund af en begrænsning TDC har haft fastsat, for at undgå for meget støj på kobbernettet, men denne begrænsning blev fjernet den 1. juli.

Det er den såkaldte downstream-hastighed, der sættes op til 8 Mbit/s ? dvs. den hastighed, hvormed data kan hentes ? men også upstream-hastigheden sættes op, nærmere bestemt fra de nuværende maksimale 512 Kbit/s til 768 Kbit/s.

For at kunne få fornøjelse af forbindelser med den nye båndbredde, kræver det, at man er tilsluttet en telefoncentral, hvor Cybercity har eget udstyr, hvilket ? ifølge Cybercity ? svarer til 70 procent af landets centraler.

Som udgangspunkt tilbydes de nye bredbåndsforbindelser til erhvervskunder, men er man villig til at betale 1.900 kroner om måneden for en 4 Mbit/s-forbindelse eller 3.800 kroner for 8 Mbit/s, kan man naturligvis også sagtens anskaffe en forbindelse som privatkunde.

Som privatkunde kan man også vælge at få sin eksisterende forbindelse midlertidigt opgraderet til den hurtigere hastighed, da Cybercity fremover vil tilbyde sin såkaldte Boost-løsning med båndbredder op til 8 Mbit/s.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job