Computerworld kårer nettets danmarksmestre

Det gode website bliver i stigende grad omdrejningspunktet for fremtidens kommunikation og handel. Men hvem herhjemme har de bedste løsninger? Computerworld kårer den bedste af slagsen.

Artikel top billede

Alle, der arbejder professionelt med nettet, har brug for ledestjerner og rollemodeller.

Det er, hvad Webchamp 2008 leverer, når Computerworld for andet år i samarbejde med usability-eksperterne Userneeds kårer Danmarks bedste til at levere den gode brugeroplevelse på nettet – og trækker menneskene bag web­oplevelserne frem i rampelyset og lader dem fortælle, hvordan de gør det, og hvad de har i tankerne hernæst.

Testet af 1.000 brugere

Det sker 27. februar i Bella Center i København, hvor blandt andre it-minister Helge Sander (V) deltager.

Som sidste år har flere end 1.000 danske brugere testet hver enkelt af de nominerede websites for at finde frem til de mest vellykkede.

Et dommerpanel med en række webeksperter har kvalificeret brugerresultaterne og foretaget den endelige udvælgelse af de bedste, og begrundet valgene.

På Webchamp 2008 bliver det afsløret, hvem der er de bedste, hvordan de har skabt succesen – og hvad fremtiden bringer.

Nettets fremtid

Webchamp 2008 sætter samtidig fokus på nettets fremtid – hvilke nye tendenser og teknologier, der bliver afgørende for den gode weboplevelse fremover.

Hvordan bliver man set på nettet – og hvordan håndterer man det levende net – et net, hvor vi bruger billeder og navigerer efter billeder i langt større omfang end i dag.

Direktør Peter Friis fra det danske Google-kontor fortæller således om de nyeste tendenser og metoder inden for markedsføring på nettet, hvor søgemaskiner – og i særdeleshed Google – spiller en hovedrolle, og persektiverer de krav, som danske virksomheder vil blive mødt af i fremtiden, hvis de vil begå sig på nettet.

It-iværksætteren Jan Erik ­Solem fortæller om Polar Rose, en ny billedsøgemaskine, som gør det lettere at navigere på nettet efter billeder, frem for tekst alene – og konsekvenserne for fremtidens netbrugere.

Polar Rose er netop blevet udnævnt til Technology Pioneer 2008 af World Economic Forum i Schweiz og har blandt andre den danske it-investor Nikolaj Nyholm – stifter af Speednames – som partner.

Distributionschef Erik Henz Kjeldsen fra DR fortæller hvordan levende billeder forandrer internettet og skaber nye web­oplevelser for brugerne i takt med, at Danmarks største mediemaskine slipper sine kræfter og kreativitet løs på internettet.

Thomas Madsen-Mygdal, stifter af 23 – en global dansk visuel kommunikatonstjeneste – fortæller om perspektiverne i overgangen fra tekst-kommunikation til visuel kommunikation ved hjælp af billeder og video.

Formålet er som på alle Computerworlds arrangementer at inspirere deltagerne til at tage vare på fremtidens muligheder – og være klædt på til de udfordringer, som uværgerligt følger med udviklingen.

Webchamp bliver i øvrigt afviklet samtidig med EasyFairs 2008, Danmarks største it-messe, som fokuserer på en række af fremtidens nye teknologier.

Dermed bliver det muligt at uploade en bred vifte af teknologiske og markedsmæssige fremtidstendenser på en enkelt dag – eller to – i Bella Center.

På gensyn.

Mikael R. Lindholm, chefredaktør
Computerworld

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job