Google kaster sig ud i kampen om Yahoo

En fusion mellem Microsoft og Yahoo vil kaste hele udviklingen af internettet lige lukt i favnen på Microsoft, lyder det fra Google, der med næb og kløer vil bekæmpe Microsofts overtagelsesforsøg.

Artikel top billede

Kort tid efter at Microsoft i fredags afsendte sit bud på 224 milliarder kroner for Yahoo, blander Google sig i balladen.

Microsofts fjendtlige overtagelses-forsøg sigter nemlig i høj grad mod at presse Google ned fra tronen som verdens førende søgeselskab.

Udsigten til en markant skærpelse af Microsofts muskelkraft på området har derfor fået Google til at blæse til kamp.

Selskabet har nu hejst de røde advarselsflag og argumenterer med, at en fusion mellem Microsoft og Yahoo vil åbne for, at Microsoft kan udvide sin kraftigt dominerende markedsposition på desktop-softwareområdet til også at gælde internettet.

Det er ikke godt, mener Google, der påpeger, at Microsoft i givet fald vil få styrke nok til at påvirke udviklingen af selve internettet, som det hedder.

Kampen fortsætter

Googles reaktion kommer ikke just som en overraskelse. Faktisk vækker den et ekko fra Microsofts egen kritik af Googles køb af annoncerings-selskabet DoubleClick.

Dengang argumenterede Microsoft netop med, at en godkendelse af købet ville styrke Google så meget, at selskabet ville blive et usårligt monopol i takt med, at netop net-annoncer ville blive drivakslen for mange internet-selskaber.

Google antyder i en meddelelse fra David Drummond, chefjurist i Google, i en meddelelse på Googles blog, at selskabet overvejer at blande sig yderligere i kampen om Yahoo – hvis Microsofts tilbud altså bliver accepteret af Yahoos aktionærer.

”Vil købet af Yahoo gøre det muligt for Microsoft at øge den unfair praksis fra browsere og styresystemer til internet?” spørger David Drummond retorisk i indlægget.

”Vil det tillade Microsoft at udnytte et pc-software-monopol til på en unfair måde at begrænse brugernes mulighed for frit at få adgang til konkurrenters email, IM og webbaserede tjenester?” spørger han.

Mulig alliance med Google

En alliance med Google ses da også internt i Yahoo som en mulighed for at afvise Microsofts fjendtlige overtagelsesforsøg, skriver Financial Times.

Det sker, selv om Yahoo faktisk sidste år afviste et partnerskab med Google.

Ifølge avisen Wall Street Journal ringede Google-topchef Eric Schmidt allerede fredag til Yahoos koncernchef Jerry Yang for at tilbyde ham sin hjælp.

Avisen – der citerer kilder 'tæt på sagen' - kommer dog ikke med detaljer om tilbuddet.

Tæt kamp

Google er fortsat verdens uden sammenligning største søgeselskab, men kigger alligevel bekymret på en fusion mellem Microsoft og Yahoo, der ligger på de næste pladser på den globale søge-rangliste.

De to selskaber er nemlig især tunge inden for web-mail – med Hotmail og Yahoo Mail - og instant messaging, hvor de for alvor er i stand til at udfordre Googles tilbud.

Kritikken afvises ikke overraskende blankt af Microsoft.

”Microsoft har forpligtet sig til åbenhed, innovation og beskyttelsen af private oplysninger på nettet,” lyder det fra fra Brad Smith fra Microsoft i en udsendt meddelelse.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job