It alene løser ingen sikkerhedsproblemer

Klumme: Et sikkerhedsråd bør være statsligt funderet, for noget så væsentligt som it-sikkerhed kan man ikke overlade til interesse-organisationer.

Artikel top billede

(Foto: Gratis)

På Dansk-IT’s it-sikkerhedskonference fornylig præsenterede Videnskabsministeriet et udspil til en it-sikkerhedskomite til erstatning for det ophørte it-sikkerhedspanel.

En sådan komite skal efter min mening være statsligt funderet, da man ikke må “outsource” et så væsentligt og fundamentalt område til interesseorganisationer eller brancheforeninger.

Risikoen for interessekonflikter mellem komiteens kommissorium og den pågældende organisations/forenings egne interesser er for stor og vil let forringe troværdigheden ved komiteens arbejde og i sidste ende værdien heraf.

Når det er sagt, mener jeg, at komiteen (eller nærmere rådet) skal arbejde selvstændigt og politisk uafhængigt.

Fokus skal flyttes

Fokus skal flyttes fra it-sikkerhed til informationssikkerhed og privacy.

I sidste ende er det love og regler samt arkitekturer, metoder, processer – og ikke mindst etik og adfærd, som skaber sikkerhed.

Hensynet til en kundes eller borgers personfølsomme oplysninger og krav til pri­vacy kan derfor ikke løses med it alene.

At it-adgangen til patientjournaler skærpes, ændrer ikke på, at eksempelvis papirversioner af personfølsomme oplysninger ligger let tilgængeligt og uovervåget på hospitalerne.

Som jeg har forstået videnskabsministerens oplæg, er der åbnet for, at rådet kan inkludere repræsentation af andre ministerielle områder, hvilket jeg ser meget positivt på.

I Videnskabsministeriets Privacy Forum opfattede jeg, at arbejdet i gruppen Regulering og Arkitektur netop bekræftede behovet for et tværgående samarbejde, eksempelvis mellem Videnskabsministeriet og Justitsministeriet.

Sådan bør det se ud

Et fremtidigt råd bør have ejer- og medlemskab af Videnskabsministeriet (blandt andre IT-og Telestyrelsen), Økonomi- og Erhvervsministeriet (blandt andre Dansk Standard), Justitsministeriet (Datatilsynet) samt medlemskab af Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet samt DI.

Medlemmerne skal hver...fortsættes

... udpege fagligt kompetente personer fra relevante områder.

Rådet skal arbejde ud fra et helhedshensyn, hvor det offentlige, erhvervslivet og individets retssikkerhed og inter­esser er repræsenteret, og hvor mål (effektivitet) og hensyn (fortrolighed) kan fremlægges og drøftes under ét.

Rådet skal formidle viden samt udarbejde vejledninger og retningslinjer, gennemføre og koordinere konkrete initiativer såvel direkte som via de medlemmer, det repræsenterer.

OIO-informationssikkerhedsstandarden DS 484, som er udarbejdet i Dansk Standards regi, er et af de initiativer og betragtes af mange som et udgangspunkt for at skærpe privacy-hensynet.

Standarden anvendes af staten, af et stigende antal kommuner samt af en del private virksomheder.

Privacy kan dog ikke alene anskues udelukkende fra et nationalt perspektiv, da en stor del af den “trussel”, vi er udsat for i dagligdagen, kommer fra ikke-nationale internetsites.

En revideret DS 484 bør derfor i højere grad baseres på internationalt udarbejdede og anerkendte standarder (metoder, best-practices o.a.) inden for informa­tionssikkerhed og privacy.

DS 484 kunne i fremtiden blive en standard, som samler en række internationale standarder, eventuelt suppleret med en række skærpede nationale krav og med tilhørende best-practises.

Dette vil understøtte globaliseringen samt fremme, at danske tværgående, afstemte interesser og holdninger i langt større grad indarbejdedes i europæiske og internationale standarder.

Målet med et fremtidigt råd skal være at øge fokus på informationssikkerhed og privacy, sørge for at dette ses i relevante sammenhænge og helheder, som har betydning for såvel det offentlige, erhvervslivet, ikke mindst borgeren og endelig sikre, at det danske fælles ambitionsniveau ud over det nationale aspekt gøres globalt gældende.

Niels Madelung er projektchef i Dansk Standard.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Banedanmark

    Nyuddannede til Banedanmarks IT-afdeling

    Københavnsområdet

    Køge Kommune

    Specialist i Informationssikkerhed

    Region Sjælland

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Københavnsområdet

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S