Retsprocessen er sat i gang i Pirate Bay-sagen

Tele2 har modtaget justifikationssag fra IFPI. Dermed er retsprocessen sat på skinner i sagen om fogedrettens kendelse vedrørende spærring af The Pirate Bay.

Artikel top billede

Efter et møde i Telekommunikations-industrien i mandags ønskede Tele2 ikke umiddelbart at udtale sig om, hvorvidt selskabet havde besluttet sig for at gå videre med sagen om fogedrettens kendelse vedrørende spærring af The Pirate Bay.

Men efter at have hørt fra de enkelte selskaber, er holdningen klar.

"Vi har fuld opbakning blandt alle selskaber til at køre sagen. Det er således en samlet branche, der støtter Tele2," siger regulatorisk chef i Tele2, Nicholai Pfeiffer.

Processen sat i gang

Og IFPI har da også allerede taget næste skridt i sagen.

Musikselskabernes organisation har nemlig sendt justifikationssagen, hvor det juridiske grundlag for fogedrettens kendelse efterprøves, til tele2.

"Vi har modtaget justifikationssagen fra IFPI, og så går der et større apparat i gang, hvor der skal udarbejdes lidt mere omfattende processkrifter i sagen," siger Nicholai Pfeiffer.

Om selve skrivelsen fra IFPI siger han.

"Justifikationssagen ligner utroligt meget den stævning, vi fik i selve fogedsagen. IFPI anvender, som jeg har forstået, de samme argumenter, som man har gjort indtil nu."

Retsprocessen

Med modtagelsen af justifikationssagen går en større proces dermed i gang.

Næste skridt er, at Tele2 skal udarbejde et svarskrift, som IFPI så igen får mulighed for at kommentere på.

Sådan kører det frem og tilbage til sagen er tilstrækkeligt skriftligt belyst.

Når denne del er overstået kommer den formelle retssagsbehandling, hvor parterne har mulighed for at indkalde vidner.

Nicholai Pfeiffer tør ikke spå om, hvor længe processen vil tage, "men det vil nok ikke være afklaret inden for de næste par måneder."

Tele2 går samtidig efter at køre sagen i Landsretten.

Når selskabet går direkte efter at få sagen efterprøvet netop der er det, fordi det mener, at sagen er principiel.

"Vi synes ikke, at der på nuværende tidspunkt er en indiskutabel klarhed omkring, hvorvidt internetudbydere er forpligtet på europæisk plan. Vi må konstatere, at der synes at være en anden opfattelse i Danmark end for eksempel vores naboland Sverige," siger Nicholai Pfeiffer.

Støtte fra branchen

Nicholai Pfeiffer fortæller videre, at branchen vil bakke Tele2 op både økonomisk og ved at sparre med selskabet i de juridiske og tekniske spørgsmål.

"Der bliver udfordringer med at få redegjort for, hvorfor denne form for fremgangsmåde (at udbyderne skal blokere hjemmesider, red.) er uhensigtsmæssig. Der vil også være en del tekniske elementer, der vil være behov for at kunne sparre om på tværs af selskaberne," siger han.

Den økonomiske støtte går blandt andet til at føre sagen, hvilket ifølge Nicholai Pfeiffer vil koste mellem 200.000 og 600.000 kroner. Et beløb, der vil stige yderligere, hvis sagen ender med at gå videre til Højesteret.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Statens IT

Kubernetes specialister (junior-mid level)

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura