Jyske Bank kaster sig ud i stort Indiens-eventyr

Jyske Bank etablerer eget udviklingscenter i Indien - og det sker på den jyske facon med meget lidt bureaukrati, fortæller it-direktør, Klaus O. Skjødt. Læs hvordan.

Artikel top billede

Jyske Bank træder nu i nogle af verdens største finansielle virksomheders fodspor og etablerer eget udviklingscenter i Indien.

Det nye udviklingscenter, der åbner 1. april, får base i Gurgau, der ligger omkring 20 minutters fra Delhi.

Etableringen af centeret sker i samarbejde med konsulenthuset 7N, der får ansvaret for medarbejderne og de fysiske rammer og sørger for, at Jyske Bank får en kampdygtig udviklingsorganisation stillet til rådighed.

"Modellen svarer lidt til, at vi hyrer eksterne konsulenter ind til arbejde herhjemme," forklarer Klaus O. Skjødt.

Brug for tæt kontakt

It-direktøren fremhæver, at det har været vigtigt for Jyske Bank at finde en model med offshore-udvikling, som passer til bankens i forvejen meget agile udviklingsmiljø, hvor projekterne hele tiden justeres og korrigeres.

"I og med vi har en meget iterativ tilgang til udvikling, hvor vi løbende samler op på fremskridtene i projekterne, har vi brug for meget tæt kontakt til udviklerne," siger Klaus O. Skjødt.

Før den nuværende model faldt på plads, legede Jyske Bank også med andre modeller – for eksempel med at kanalisere udviklingsprojekterne gennem nogle af de store it-virksomheder med solidt fodfæste i Indien.

Klaus O. Skjødt nævner ingen navne, men det er almindeligt kendt, at stort alle de større it-konsulenthuse tilbyder udviklingsydelser i Indien til verdens store finansielle virksomheder.

Ikke tunge processer

Men af flere grunde ønskede Klaus O. Skjødt at finde en mere simpel model, der bedre matcher temperamentet, tonen og stilen i Jyske Bank.

"Dels ville vi være en meget lille brik i en stor virksomhed, dels vil vi på grund af vores iterative udviklingsproces gerne undgå at skulle sende projekterne gennem nogle tunge processer," siger Klaus O. Skjødt.

"Styrings-setuppet i nogle af de store virksomheder virker meget stift. På den her måde kan selv tage ansvar for udviklingsmetoderne og udviklingsmiljøet," siger han.

Skal føles tæt på

I stedet har Jyske Bank valgt en anden model. Visionen er, at...fortsættes

...bankens udviklingsorganisation i Indien nærmest bliver kollegerne på den anden side af glasvæggen - som ganske vist i dette tilfælde vil blive i form af glasset på en tv-fladskærm.

"Vi vil udnytte de nye kommunikationsmuligheder og bevise, at det kan lade sig gøre at foretage agil udvikling på trods af geografiske afstande," siger Klaus O. Skjødt, der i princippet kan afholde ’scrum-møder’ med de indiske udviklere hver dag, hvis han har lyst.

”Vi er klar over, at der er behov for at være skarpere i vores kravspecifikationer til udviklerne i Indien, men vi vil gå så langt, som vi kan i retning af agile udviklingsprincipper, siger it-direktøren.

10 udviklere skal blive til 60

Den nære tilknytning til centeret i Indien forstærkes yderligere ved, at Jyske Bank i første omgang udstationerer en garvet udviklingsansvarlig fra bankens hovedkvarter i Silkeborg.

I først omgang hyrer banken 10 personer, der primært skal knokle med nogle meget tekniske projekter.

Men planen er en hurtig opskalering - både hvad angår projekternes kompleksitet og antallet af ansatte:

"Det vil ikke overraske mig, hvis vi har 50-60 udviklere derude om et år," siger Klaus O. Skødt.

Samtidig understreger han, at udviklingscentret i Indien er et supplement til den danske udviklingsorganisation.

Der er både nu og i fremtiden behov for en stor it-udviklingsorganisation i Danmark – i dag er den på 385 udviklere, konstaterer han.

Først Polen - nu Indien

Allerede i dag benytter banken sig af offshore-udvikling, men det er indtil videre foregået i Polen.

Valget faldt denne gang på Indien. En af forklaringerne er ifølge Klaus O. Skjødt et bedre prisniveau, end i for eksempel Polen.

Men han vurderer også, at det på længere sigt vil være lettere at få de rette specialistkompetencer i Indien end for eksempel Østeuropa.

"Det er vores fornemmelse, at der også i de kommende år vil blive mere kamp om ressourcerne i Østeuropa, og derfor nemmere på længere sigt at opnå den fleksibilitet, vi har behov for i Indien," siger Klaus O. Skjødt.

Lavere priser afgørende

It-direktøren peger på flere bevæggrunde for overhovedet at fokusere på offshore-udvikling.

Han nævner både fleksibilitet, forstået som muligheden for lettere at skalere op og ned, den generelle mangel på it-specialister i Danmark og et lavt prisniveau.

"Vi må også konstatere, at økonomien er meget interessant. Vi kan vel få i størrelsesordenen fem til seks indiske udviklere for en ekstern konsulent i Danmark," siger Klaus O. Skjødt.

Han understreger dog, at billedet bliver lidt mindre attraktivt, når man også indregner gener som sprogbarrierer og forståelsesvanskeligheder.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job