Foto: wikileaks.cx/wiki/Wikileaks

Domstol lukker whistleblower-site


Publiceret d. 19. februar 2008 kl. 11.29 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: En californisk statsdomstol har lukket et kontroversielt website i USA, som lod whistleblowere anonymt offentliggøre statslige dokumenter og dokumenter fra private virksomheder.

Sitet forbliver dog online i andre lande som Belgien og Tyskland.

Kendelsen faldt, efter en schweizisk bank, Julius Baer, tidligere på måneden indgav et klagemål mod sitet og dets domænenavns-udbyder, Dynadot, for at have offentliggjort hundreder af bankens dokumenter.

Nogle af de dokumenter afslører angiveligt, at Julius Baer var involveret i hvidvask og skattesvig på Cayman Islands for kunder fra adskillige lande, heriblandt USA.

Det har ikke været muligt at få kontakt til en talsmand for Julius Baer.

Blank side
Retten kendte, at 'Dynadot skal umiddelbart slette og fjerne alle DNS-data for wikileaks.org-domænenavnet'. Ydermere skulle Dynadot hindre domænenavnet i at indlæse Wikileaks-websitet eller noget andet website eller server andet end en blank side, indtil Dynadot får yderligere besked.

Ifølge dets website er formålet med Wikileaks, der blev grundlagt i 2006, at udvikle et system, der ikke kan censureres, til i stor stil anonymt at offentliggøre og analysere dokumenter.

Wikileaks har været omgæret af kontroverser fra starten og har været under beskydning fra institutioner, hvis fortrolige dokumenter har været offentliggjort, og fra kritikere, som sætter spørgsmålstegn ved sitets grundlæggeres motiver.

Der er dog andre, som lovpriser sitet for at støtte den fri udbredelse af information.

Wikileaks har offentliggjort en pressemeddelelse på dets website om retskendelsen, hvor den beskrives som 'tydeligt forfatningsstridig' og at den 'overskrider sine retsbeføjelser'.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Kommentarer - Debatoversigt


Wikileaks er også stadig online i USA
3 indlæg

Det er lidt misvisende at sige at sitet er lukket i USA, men at det stadig er online i Tyskland og Belgien.

Registraren Dynadot er blevet pålagt at slette domænet wikileaks.org, og derfor kan man ikke tilgå denne adresse, hverken fra USA eller Danmark.

wikileaks.be og wikileaks.de (samt en masse andre) kan stadig tilgås, formentlig også fra USA. Alle disse adresser synes at pege på en server hos PRQ i Sverige.

I øvrigt en interessant sag med en del ligheder til vores hjemlige DNS censur. Wikileaks kommenterer sagen her

http://wikileaks.be/ (...)

og de kommenterer bl.a. ex-parte aspektet, altså at sagen er ført mellem den forurettede og en mellemmand, i dette tilfælde en registrar.

Jesper Lund skrev:
I øvrigt en interessant sag med en del ligheder til vores hjemlige DNS censur. Wikileaks kommenterer sagen her



Bestemt - er det ikke pudsigt at ingen farer op over at det her site er lukket, mens det falder utroligt mange for brystet at en af nettets fremmeste leverandører af hajkopieret materiale bliver begrænset i sine udfoldelser?

Altså, Wikileaks er udpræget et forsøg på at udfolde ytringsfriheden. Pirate Bay er udpræget et forsøg på at bryde ophavsretten. Kun begrænsning i tilgang til det ene giver store bølger i andedammen.

Nu skal man altid være varsom med motivanalyse, men var man nu en mistænksom sjæl, så kunne man godt få den tanke at nogen prøver at beskytte hajkopiering med højpandede principper om ytringsfrihed som et figenblad.


Jesper Thomsen skrev:
Bestemt - er det ikke pudsigt at ingen farer op over at det her site er lukket, mens det falder utroligt mange for brystet at en af nettets fremmeste leverandører af hajkopieret materiale bliver begrænset i sine udfoldelser?

Altså, Wikileaks er udpræget et forsøg på at udfolde ytringsfriheden. Pirate Bay er udpræget et forsøg på at bryde ophavsretten. Kun begrænsning i tilgang til det ene giver store bølger i andedammen.

Nu skal man altid være varsom med motivanalyse, men var man nu en mistænksom sjæl, så kunne man godt få den tanke at nogen prøver at beskytte hajkopiering med højpandede principper om ytringsfrihed som et figenblad.


Du burde følge dit eget råd!
Det har næppe den store indflydelse på Amerikanske domstole og politikkerem hvad der sker her på debatten. Vi skal nok være der hvis problemet flytter over dammen.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Med Windows 8 bliver det slut med den uendelige løkke af genstart, som har plaget tidligere versioner af styresystemet.
24. maj 2012 kl. 15.30 | (4) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.