MySpace forhandler om gratis musik foran pc'en

De største navne inden for pop og rock kan snart komme ud af dine computerhøjttalere, hvis MySpace kan overtale verdens største pladeselskaber til et samarbejde på nettet.

Artikel top billede

Snart kan MySpace-brugerne høre "Marmalade girls" aka Mya, Christina Aguilera, Pink og Lil' Kim ratis på computerhøjttalerne. Foto: Scanpix/Dave Hogan

Verdens største online-community MySpace forhandler med flere større pladeselskaber om retten til, at online-brugerne kan sidde inde på communityet og lytte til musik.

Og det skal ikke være hvem som helst, som hr. og fru verdensborger skal lægge øre til. Planen er, at det skal være de største topnavne på den internationale scene, som er i stald hos de store pladeselskaber.

Fornøjelsen skal ifølge MySpace være ganske gratis, så længe det sker foran computeren.

Indtil videre kører projektet under navnet MySpace Music og skal fungere som et partnerskab mellem communityet og de deltagende pladeselskaber. Derudover kan udefrakommende investorer komme på tale til selskabet.

Det skriver Wall Street Journal.

MySpace forhandler i øjeblikket med de fire helt store spillere på markedet, Universal Group, Warner Music, EMI og Sony BMG, om retten til, at lytterne kan få musikken ud af computerhøjttalerne.

Fra socialt site til medieselskab

Forhandlingerne sker samtidigt med, at det Rupert Murdoch-ejede MySpace arbejder på at blive et medieselskab frem for 'blot' et community med 200 millioner brugere.

MySpace satser udover musik på video, hvor selskabet har indgået aftaler med de amerikanske medie-mastodonter News Corp.s Fox, som Rupert Murdoch også ejer, samt NBC Universal.

Modellen med video på MySpace anses af flere eksperter som rollemodel for en eventuelt kommende aftale med pladeselskaberne.

Forretningsmodellen for musikken er dog langtfra på plads, men der vil højst sandsynligt blive tale om gratis streamet musik, der er reklamefinansieret, og betalte MP3-downloads.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S