ANNONCE:
Men modtagelsen er også fyldt med skepsis.
"Åbningen af Windows og Officepakken er svært at tage helt seriøst, fordi Microsoft frigiver koderne lige op til næste uges ISO -vurdering i Geneve, om OOXML skal certificeres som en åben standard," lyder det fra formanden i Open Source Leverandørforeningen i Danmark, Morten Kjærsgaard.
Han kalder timingen besynderlig, og lanceringen har hovedformålet at gøre ISO-organisationen bløde i knæene.
Klodset mediestunt
"Det er et klodset mediestunt, efter vi i flere år har spurgt Microsoft om ikke selskabet vil lege. Og så byder de op til dans inden den ekstrem vigtige eksamen i OSO-organisationen," griner Morten Kjærsgaard.
"Ingen vil have tid til at kigge på, hvor langt Microsoft strækker sig i sin åbenhed, fordi alle er optaget af ISO-afgørelsen. Men efter afgørelsen vil rigtig mange sætte sig ned og undersøge, hvad Microsoft-udmeldingen reelt indeholder," tilføjer han.
Den er god nok
Microsoft danske teknologi-chef Jasper H. Bojsen afviser, at Microsoft har tænkt strategisk i forhold til lanceringen af Windows-åbningen og ISO-afgørelsen.
"Lanceringen er helt tilfældigt valgt. Offentliggørelsen af koderne har jo også meget større perspektiver end certificeringen i næste uge. Jeg tror da heller ikke, at ISO-organisationen vil lade sig påvirke af vores initiativ om åbenhed," siger han til Computerworld.
Jasper H. Bojesen forklarer samtidigt, at åbningen på længere vil sigt vil være en gevinst for både kunder, partnere og Microsoft.
"Det gør det noget nemmere for vores partnere at komme til koderne, hvilket vil gavne kunderne med bedre programmer på længere sigt," siger han.
Sund skepsis
Talsmand for OpenOffice i Danmark, Leif Lodahl modtager nyheden om Microsoft ændrede kurs med...fortsættes
Fortsættes ...



