Danskerne klar til at mobil-shoppe på farten

Amerikanske forbrugere vil gerne bruge mobilen til at finde priser eller information, men vil ikke handle via telefonen. Danskerne er klar, siger dansk professor, der også udpeger startproblemerne.

Artikel top billede

Amerikanerne og englænderne er skeptiske, men danskerne er klar til m-commerce, vurderer professor Knud Erik Skouby.

Om et til to år vil boomet i handelsløsninger til mobilen være her, spår analysehuset Gartner.

Begrundelserne, for at telefonen er på vej til at bliver en bredt accepteret handelsplatform, er, ifølge Gartner, den hastige udvikling af avancerede og kraftfulde mobiler samt et bedre rustet mobilnet.

Men samtidig viser Gartner-undersøgelsen fra denne måned, at forbrugerne er meget skeptiske overfor at købe produkter via mobilen.

Analysefirmaet har stillet spørgsmålet til 2.000 amerikanske og britiske forbrugere.

USA og UK vil ikke handle mobilt

I USA siger 24 procent af de adspurgte, at de kan forestille sig at søge informationer om produkter, priser og butikker via mobilen, men når det kommer til at gennemføre en konkret handel, falder interessen markant.

Blot 12 procent siger således, at de har mod på at gennemføre et køb via mobilen.

Disse tal modsvarer resultaterne fra England, hvor 18 procent gerne vil søge information, men kun 11 procent er klar til at købe.

Ikke overraskende viser Gartner-undersøgelsen også, at det er de yngre personer, der er mest positive. De 18 til 27-årige har således langt mere mod på at handle via mobilen end personer over 40.

Danmark er klar

En dansk ekspert siger, at danskerne i langt højere grad er klar til den mobile handel.

"Interessen er der, markedet er stort, og befolkningen er i meget høj grad vænnet til at bruge mobiltelefonen i forskellige sammenhænge," siger Knud Erik Skouby, Centerleder, Center for kommunikation, medier og informationsteknologi på Aalborg Universitet (CMI).

"Derfor vil det ikke kræve ret meget, før danskerne også vil handle via telefonen," siger han.

Forbrugerinteressen kan allerede ses i lande som Japan og Sydkorea, hvor betaling via mobilen er et udbredt fænomen.

Men selv om der er mere end 30 millioner betalingsmobiler i omløb i Asien, kan man dog ikke direkte overføre den succes til europæiske forhold.

Disse markeder er nemlig meget lukkede med en meget høj grad at kontrol over abonnenterne.

Samtidig domineres de af få, men meget store virksomheder. Det forholder sig stik modsat på vores breddegrader.

Hvem skal tjene pengene

Knud Erik Skouby er enig med Gartner i, at teknologien ikke bliver det største problem.

Han vurderer, at mange danskere er klar til mobilhandel, men at der er en organisatorisk udfordring, der skal overvindes, før vi kan komme i gang med at betale via mobiltelefonen.

"Det er et kompliceret forhold at finde ud af, hvordan betalingen skal opkræves og ikke mindst hvem, der skal tjene penge på transaktionerne."

Der er regler om, at teleselskaberne ikke må optræde i en banklignende funktion, og derfor kan et teleselskab ikke uden videre trække de penge via en mobiltelefon.

Desuden må banker ikke drive andre forretninger, og en bank kan således heller ikke drive et teleselskab, så man ad denne vej kunne løse problemet.

Det er denne juridiske problemstilling, der har været barriere for mobilbetalinger i mange lande, herunder Danmark.

Og for at få det til at fungere, skal man udvikle helt nye og mere indviklede konstruktioner, der kan formidle betalingerne, vurderer Knud Erik Skouby, som dog er overbevist om, at branchen nok skal løse udfordringen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS