Danske cafeer kan bryde terror-lov uden større risiko

Danske café-ejere, der ikke logger deres cafeers net-trafik, vil sandsynligvis slippe med en bøde på højst nogle få tusinde kroner. Hvis de ellers bliver opdaget.

Artikel top billede

"Så må de sgu sætte mig i spjældet," lød det bramfrit fra en københavnsk cafejer, da Computerworld fortalte ham, at han bryder loven, når han ikke logger sin cafes internet.

Så galt kommer det dog næppe til at gå cafeejeren.

De retslige konsekvenser ved at bryde den logningsbekendtgørelse, der er et led i regeringens antiterrorindsats, ser nemlig ud til at være til at overskue.

Det fortæller Nis Peter Dall, der er advokat hos it-advokatfirmaet BvHD.

"Overtrædelse af lovgivningen vil resultere i en bødestraf, og det er ikke muligt at straffe med fængsel,"siger Nis Peter Dall.

Han har ikke kendskab til, at nogen er blevet dømt for en overtrædelse af den fem måneder gamle lovgivning.

Få tusinde kroner

Når ingen endnu er blevet dømt, kan Nis Peter Dall kun gætte på, hvor stor en eventuel bøde vil blive.

"Men for en almindelig cafe vil jeg tro, at det drejer sig om nogle tusinde kroner," vurderer Nis Peter Dall.

Han mener, at bødens omfang afhænger af flere parametre.

"Når bødens størrelse bliver udmålt, vil jeg tro, at der bliver taget hensyn til om det er en helt almindelig cafe eller det er en cafe, der bør være klar over, at den har et mere mistænkeligt klientel," siger han.

Desuden vil man også tage hensyn til størrelsen på den virksomhed, der overtræder loven. Bøden vil nemlig stå til være større, hvis der er tale om en stor internetudbyder eller en meget stor hotelkæde, mener han.

Nis Peter Dall mener ikke, at de danske cafeer bør frygte at blive straffet for den manglende logning.

"Jeg tvivler på, at myndighederne vil håndhæve den her lovgivning proaktivt. Det vil typisk være, når de står og skal bruge en log, at de fanger dem, der overtræder loven," mener Nis Peter Dall.

Hvis man håndhæver loven, tyder det på, at man vil fange mange lovbrydere. Hvad siger det om loven, når der tilsyneladende er så mange, der bryder den?

"Det er jo ikke noget nyt fænomen, at folk bryder loven. Det sker jo også indimellem, at folk kører for stærkt på motorvejen. Juridisk ser jeg ikke nogen problemer med loven. Politisk kan man altid diskutere, om man synes, at det er en god ide at bruge logning, men det er ikke op til mig at vurdere", siger Nis Peter Dall.

Trods gentagne forsøg har det ikke været mulig at få en kommentar fra Justitsministeriet til denne artikel.

Computerworld ville ellers gerne have spurgt, hvad ministeriet gør for at håndhæve loven samt få konkrete bud på strafferammen.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Midtjylland

    Patent- og Varemærkestyrelsen

    Infrastrukturspecialist

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS