Artikel top billede

Ubuntu og Windows lever nu fredeligt sammen

Wubi er navnet på et lille installationsprogram, der vil gøre det nemmere for nysgerrige Linux-jomfruer at afprøve Ubuntu.

Ubuntu-udviklerne har frigivet den femte Ubuntu 8.04 præ-udgivelse, og der er specielt en funktion, kaldet Wubi, som tiltrækker sig opmærksomheden. Udgivelsen er nok bedre kendt under navnet Hardy Heron.

I Ubuntu alpha 5 er der tilføjet understøttelse for Wubi, som er et installationsprogram, der gør samlivet mellem Ubuntu og Windows betydelig mere harmonisk.

Wubi gør det nemlig muligt at installere og ikke mindst fjerne Ubuntu direkte fra Windows. Wubi har været kendt i nogen tid, men programmet er nu inkluderet på installations-cd'en.

Via Wubi installeres Ubuntu i en separat mappe i Windows, og programmet leverer samtidig en boot-menu, der giver brugeren mulighed for at vælge mellem de to operativsystemer når computeren startes.

I modsætning til en traditionel dual-boot-funktion kræves der ikke en ny partition på harddisken, og efter Ubuntu er installeret med Wubi, kan programmet fjernes via Tilføj eller fjern programmer-funktionen i Windows Kontrolpanel.

Ubuntu og dual-boot-konfigurationen kan således installeres og fjernes på helt samme måde som et almindeligt Windows-program.

Farvel til bøvlet

Wubi eliminerer derved et af de store problemer, der tidligere har været forbundet med at afprøve en Linux-distribution på sin computer, nemlig teknologi-bøvl.

Installationsprogrammet gør det således muligt for langt de fleste brugere, at installere, afprøve og fjerne styresystemet i en dual-boot-konfiguration.

Det er derved ikke kun forbeholdt de it-kyndige, at afprøve styresystemet fra Canonical.

Ifølge arstechnica.com, der har testet Wubi, er programmet dog endnu ikke fejlfrit.

Installationsprogrammet har blandt andet problemer med 64-bit versionen af Ubuntu.

Brugere, der har mod på at afprøve Ubuntu 8.04 alpha 5 kan downloade installations-cd’en fra Ubuntus webside.

Den endelige version af Ubuntu 8.04 Hardy Heron er planlagt til at udkomme i april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere