Sun-chef: Dette er vores vigtigste opkøb nogensinde


Publiceret d. 27. februar 2008 kl. 14.31 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
I går lukkede Sun Microsystems overtagelsen af MySQL, der udvikler open source-databaser.

Handlen, der har en værdi af fem en halv milliard kroner, blev fulgt op af en nærmest overfrisk kommentar fra Suns topchef Jonathan Schwartz til IDG News Service:

"Efter min mening er det her den vigtigste overtagelse i Suns historie og den vigtigste i software-branchen i nyere tid."

MySQL's administrerende direktør, Marten Mickos, er nu senior vicepræsident for Suns databasegruppe.

"Med hensyn til forretningsmodel, teknologi og kultur, så passer MySQL til Sun som hånd i handske," siger Mickos til IDG News Service.

Vigtig og vigtig
På trods af Schwartz's karakteristik af MySQL-overtagelsen som et højdepunkt for Sun, så er prisen markant lavere end de næsten 23 milliarder kroner, som Sun eksempelvis betalte for StorageTek tilbage i 2005.

Faktisk er MySQL-købet også en dværg i forhold til de knap 47 milliarder kroner, som Oracle lagde på bordet for Bea Systems i januar i år.

Mere end 100 millioner gange er MySQL's database blevet downloaded ifølge Sun, og den daglige portion downloads er ifølge Sun steget fra 50.000 til 60.000, siden Sun annoncerede sine planer om at overtage database-leverandøren.




Kommentarer - Debatoversigt


Forretningsmodellen er afgørende for prisen
1 indlæg

I artiklen om Suns køb af MySQL nævner antydes det at prisen afspejler vigtigheden at et eventuelt opkøb. Jeg mener, at man skal betragte dette lidt mere nuanceret.

Bag de store opkøb som vi har været vidne til de sidste tyve år ligger der flere motivet.

Det første og mest banale er at opkøbene repræsenterer en ren handel med betalingsstrømme. Dette sker når selve teknologien ikke er specielt interessant og den teknologiske synergi derfor er ret begrænset. I visse tilfælde er der derfor tale om en rent finansiel transaktion, hvor de opkøbet produkter langsomt visner medens administrationen optimeres ved at pumpe flere regninger ud gennem den eksisterende administration / salgskanal. Dette var bland andet CA's speciale i firserne.

Et andet motiv er at købe markedsandele enten gennem erhvervelse at teknologier der er nære substitutter til egne teknologier. Forretningsmæssigt er fordelene ved dette, dels at dække et bredere kunde segment samt på sigt, at realisere stordriftsfordele på udviklingssiden.
Dette er eksemplificeret Oracle og Microsofts opkøb inden for ERP området.

Et tredje motiv er der hvor virksomhederne opkøber virksomheder der komplementerer den eksisterende portefølge. Her målene flere, dels at kommen ind i på nye markedsområder hvor væksten er høj, men også at blive mere komplette leverandører og dermed gøre kunderne mere afhængige i takt med at produkterne integreres og pakketeres. Denne udvikling er eksemplificeret ved de seneste store opkøb inden for Business Intelligence området.

Nu er der jo intet odiøst i dette. Da vi alle i sidste ende lever af at vores arbejdsgiver tjener penge. Dette gør sig jo også gældene for offentlige ansatte, der på tilsvarende vis er afhængige af hvor mange licens indtægterne det er muligt at skaffe fra borgere og virksomheder.

Nå, men nu tilbage til Suns køb af MySQL. I først omgang er det jo indlysende fordi MySQL er Open Source, så er betalingsstrømmene bedtydeligt mindre end hvad de ville have været i forbindelse med erhvervelsen af et produkt med en tilsvarende udbredelse, og distribueret på almindelige kommercielle vilkår.

Når det nu alligevel af Sun betragtes som værende det vigtigste opkøb i software branchen i nyere tid, så skyldes det nok noget andet. Sun har formentligt set at en meget stor del af softwarebranchen på bare lidt længere sigt vil være truet af udviklingen af inden for Open Source. I takt med implementeringen af åbne standarder bliver vil vi opleve at Softwarebranchen vil blive tvunget til en ny forretningsmodel. En model hvor man i højere grad skal leve at service frem for at licenser. Denne udvikling er ganske parallel med, hvad vi har oplevet inden for Hardware. Her har standardiseringen givet en så kraftig konkurrence, at for eksempel IBM og HP har måtte satse på service for, at kunne vedblive med at pleje de truede betalingsstrømme.

Når Sun nu ser det som dette opkøb som det et af de vigtigste inden for software branchen i mange år, så er det nok, at de har indset hvilken vej markedet bevæger sig og, at de har vurderet at de med deres viden og økonomiske ressourcer har mulighed for at booste markedet for Open Source Services (Nu er de der igen betalingsstrømene)

Her er det så alle tvivlerne spørger: Kan det nu også være rigtigt, at det der Open Source har så stor en markedsværdi? Der kan man jo svare med nogle af de karakteristika der der er ved Open Source!

1. Open Source er generelt set udviklet af brugerne. Derfor indeholder det funktionaliteter der udenstøtter konkrete forretningsmæssige behov.

Alle der har været involveret i udviklingsprojekter inden for standard software eller inden for løsningsudvikling, kender godt problemerne med funktionalitet, der opstår fordi nogen mener det er smart. Dog uden at der er taget højde for hvorledes brugerne rent faktisk skal anvende det. Gode spildte kræfter

2. Der spildes ikke ressourcer udenlukkende for at lave en ny brugergrænseflade...

3. Udbredte produkter har et betydeligt antal bidragsydere der bidrager til kodens udvikling fordi den er åben. De kan bidrage til at supplere koden når man mangler funktionalitet. Med kommerciel software skal man, hvis det overhovedet er muligt, erstatte eksisterende funktionalitet frem for bare at supplere. Sådan brugerudviklet funktionalitet kommer sjælen andre til gode i forbindelse med almindelig kommerciel software.

4. Ifølge kilder som jeg har talt med på vores førende universiteter så er Open Source ofte mindre fejlbehæftet fordi, en stor skare af brugere gør en ære i, at finde fejl og laver rettelser i forbindelse med den offentlige af-testning.

5. Fordi Open Source leverandørerne forretningsmodel er at pengene skal tjenes på uddannelse og support. Så kan man være sikker på at denne også er god. En dårlig support er lig med forretningsmæssig harakiri. (Nu har vi dem igen, betalingsstrømmene)

6. Om der er udviklingsressoucer nok, så man kan forvente at løsningerne følger med i udviklingen? Det vil jeg slet ikke svare på, men blot henvis til Thomas L. Friedmans bog "The world is Flat". En bog der uden for Danmark har haft succes som den mest visionære skildring af globaliseringens årsager og betydning for fremtidens forretningsmodeller.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Med Windows 8 bliver det slut med den uendelige løkke af genstart, som har plaget tidligere versioner af styresystemet.
24. maj 2012 kl. 15.30 | (4) | læs »

To eksperter vurderer, hvordan udsigten til job ser ud for de mange fyrede it-folk fra henholdsvis IBM og CSC. Faktisk har de flere kort at spille på.
24. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

En særlig teknologi er taget i brug i landets fængsler for at opspore fangernes ulovlige mobiler.
24. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Oracle Database 11g R2 udgør grundlaget, der gør det muligt for dig at yde en bedre service,...

Oracle SOA Suite er medlem i familien af Oracle Fusion Middleware-produkter, der giver dig en...

Oracle Database 11g fåes i en vifte af udgaver og er således skræddersyet til at løse...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.