ANNONCE:
Samarbejdet står mellem IT-Universitet (ITU), Danmarks yngste universitet, og Peking University i Beijing, der er Kinas ældste universitet.
To grupper studerende fra ITU og to grupper kinesiske studerende har gennem længere tid samarbejdet om projekter, hvor de danske studerende står for konceptudviklingen, og de kinesiske studerende står for programmeringen.
Det var et af de projekter, som videnskabsminister Helge Sander blev præsenteret for, da han i torsdags besøgte ITU.
De danske og kinesiske studerende har aldrig mødt hinanden. Kommunikationen mellem dem foregår ved hjælp af Skype og webcam-samtaler.
Imponeret minister
Det imponerede tydeligvis videnskabsminister Helge Sander, der selv fik lejlighed til at tale med kinesiske Yan, som er tidligere studerende på ITU, men er flyttet hjem til Kina.
"The picture and the sound are very good. I feel like you are here in Copenhagen," lød det med bred midtjysk accent fra en tydeligt imponeret Helge Sander.
Videnskabsministeren kunne ikke komme til at tale med nogen af de kinesiske studerende, der medvirker i projektet. Af politiske grunde kan en dansk minister ikke uden videre få lov til at tale med kinesiske studerende.
Store barrierer
Netop den slags politiske og kulturelle forskelle er nogle af de udfordringer, som de studerende på ITU møder, når de samarbejder med studerende fra andre dele af verden.
"Når vi samarbejder med universiteter i Kina, er udfordringen ikke at få hurtige internetforbindelser og gode videotransmissioner. Langt den største udfordring er de kulturelle barriere," siger Mads Tofte, rektor på IT-Universitet, og tilføjer:
"Det er helt centralt for projektet, at de studerende lærer at samarbejde med hinanden på tværs af store kulturelle og geografisk afstande. Det er udfordringer, som ikke bare vores studerende, men de fleste af os, vil komme til at møde i fremtiden," mener Mads Tofte.
Fortsættes...
Fortsættes ...




