Danske it-studerende hopper over den kinesiske mur

Reportage: Helge Sander besøgte torsdag IT-Universitetet. Her oplevede han, hvordan universitetets studerende samarbejder med studerende fra Peking University. Ministeren var tydeligt imponeret.

Artikel top billede

De danske og kinesiske studerende har aldrig mødt hinanden. Kommunikationen mellem dem foregår ved hjælp af Skype og webcam-samtaler.

Et nyt og banebrydende uddannelsessamarbejde har set dagens lys på Amager. Nærmere bestemt lige midt mellem Københavns Universitet Amagers triste og grå 70'er beton og DR-Byens højglanspolerede prestigebyggeri.

Samarbejdet står mellem IT-Universitet (ITU), Danmarks yngste universitet, og Peking University i Beijing, der er Kinas ældste universitet.

To grupper studerende fra ITU og to grupper kinesiske studerende har gennem længere tid samarbejdet om projekter, hvor de danske studerende står for konceptudviklingen, og de kinesiske studerende står for programmeringen.

Det var et af de projekter, som videnskabsminister Helge Sander blev præsenteret for, da han i torsdags besøgte ITU.

De danske og kinesiske studerende har aldrig mødt hinanden. Kommunikationen mellem dem foregår ved hjælp af Skype og webcam-samtaler.

Imponeret minister

Det imponerede tydeligvis videnskabsminister Helge Sander, der selv fik lejlighed til at tale med kinesiske Yan, som er tidligere studerende på ITU, men er flyttet hjem til Kina.

"The picture and the sound are very good. I feel like you are here in Copenhagen," lød det med bred midtjysk accent fra en tydeligt imponeret Helge Sander.

Videnskabsministeren kunne ikke komme til at tale med nogen af de kinesiske studerende, der medvirker i projektet. Af politiske grunde kan en dansk minister ikke uden videre få lov til at tale med kinesiske studerende.

Store barrierer

Netop den slags politiske og kulturelle forskelle er nogle af de udfordringer, som de studerende på ITU møder, når de samarbejder med studerende fra andre dele af verden.

"Når vi samarbejder med universiteter i Kina, er udfordringen ikke at få hurtige internetforbindelser og gode videotransmissioner. Langt den største udfordring er de kulturelle barriere," siger Mads Tofte, rektor på IT-Universitet, og tilføjer:

"Det er helt centralt for projektet, at de studerende lærer at samarbejde med hinanden på tværs af store kulturelle og geografisk afstande. Det er udfordringer, som ikke bare vores studerende, men de fleste af os, vil komme til at møde i fremtiden," mener Mads Tofte.
Fortsættes...

Stive kinesere

Jens Schwarzer er en af de studerende på ITU, der indgår i samarbejdsprojektet. Han har selv oplevet de udfordringer, det giver, når man skal samarbejde på tværs af forskellige kulturer.

I øjeblikket er Jens Schwarzer sammen en gruppe andre ITU-studerende ved at udvikle en e-handelsløsning med en gruppe kinesiske studerende. De skal tilbyde 'customized' kinesisk kunsthåndværk til europæiske kunder.

Han mener, at projektet ruster ham til bedre at kunne indgå i outsourcingprojekter, når han kommer ud i erhvervslivet.

"Der er ingen tvivl om, at vi lærer at tackle de kulturelle barrierer. Og dem skal man bestemt ikke undervurdere", siger Jens Schwarzer, som oplever, at de kinesiske studerende ikke tænker i lige så fleksible baner som de danske.

Stive brugerroller

"Vi oplever, at kineserne tænker i nogle mere stive brugerroller, når de udvikler software. I Danmark tænker vi i mere fleksible brugeroller, hvor vi sikrer, at brugerne af softwaren har mulighed for at kunne varetage hinandens arbejde.

I Kina er det sådan, at én person har rettighed til én ting, og hvis man laver en anden persons arbejde, kan det blive opfattet som krænkende. Og det afspejler sig i de løsningsforslag, de kommer med," fortæller Jens Schwarzer.

Videnskabsminister Helge Sander er begejstret over, at de studerende på denne måde mærker globaliseringens udfordringer på egen krop. Han mener nemlig ikke, at globaliseringen blot er noget, der skal prædikes om på universiteterne.

"Det, jeg har set i dag, er fantastisk gode eksempler på, at globaliseringen ikke blot er noget man taler om. Det er noget, som man har mulighed for at udnytte positivt.

Det er naturligvis helt oplagt, at man gør det på et it-universitet, men jeg mener, at det her er noget, som alle universiter kan lade sig inspirere af," siger Helge Sander.

Køge Kommune

Specialist i Informationssikkerhed

Region Sjælland

Banedanmark

Cyber Risk Analyst

Københavnsområdet

Metroselskabet I/S

Senior IT Help Desk Specialist

Københavnsområdet

Quadsat ApS

Software Developer

Fyn

Navnenyt fra it-Danmark

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos